Annonce
Varde

Nordenskov-Næsbjerg: Fodboldpiger i semifinalen

Næsbjerg/Nordenskov: Traditionen tro deltager Nordenskov-Næsbjerg Skoles udskolingselever i den landsdækkende skolefodboldturnering, der i år er omdøbt til DBU Skolepokalen, og pigerne er nået til semifinalen.

Skolen deltager i Jylland-sydkredsen, som dækker området fra grænsen mod nordvest helt til Holstebro, dog undtaget skoler fra Trekantområdet.

Turneringen er startet ud med runde 1., hvor der har været 16 puljer a 3-5 hold. Herefter har pigerne spillet sig videre til 2. runde, med 8 puljer bestående af 4 hold, og senest har de vundet både 1/8 finalen og 1/4 finalen, der begge har været "knald eller fald" kampe.

Der er altså nu kun fire hold tilbage i hele kredsen, og Nordenskov-Næsbjerg Skoles piger er stadig med.

Der er derfor lagt op til en spændende kamp om finalepladsen mod Mejrup Skole torsdag 14. november kl. 12 på hjemmebane på Næsbjerg Stadion.

- Mød op og støt op om de lokale piger, så vi kan få dem sendt videre til finalen, lyder opfordringen fra Nordenskov og Næsbjerg skoler i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce