Annonce
Varde

Nordenskov overvejer en kro på folkeaktier

Billedet er fra et borgermøde på Nordenskov Kro. En gruppe håber, at beboerne i Nordenskov står sammen om at købe kroen, så der også i fremtiden er et samlingssted i byen. Arkivfoto: Christer Holte

Nordenskov Kro lukker 1. januar. Nu er en gruppe gået i gang med at undersøge, om der er opbakning til at købe kroen på folkeaktier.

Nordenskov: Hvis borgerne vil være medejere, så kan Nordenskov beholde sin kro. Sådan er tanken, og nu har en gruppe på seks mennesker uddelt 650 spørgeskemaer, som borgerne i Nordenskov er blevet opfordret til at besvare og aflevere senest 6. december. Det skal vise, om der er opbakning til at udstede folkeaktier, så byen kan købe kroen.

Situationen er nemlig, at ejerne, Grete Harbo og Kaj Jensen, lukker kroen ved årets udgang. De vil gerne sælge.

Derfor samledes 30 mennesker, der talte både erhvervsliv, private og foreninger, til et møde, hvor der blev en nedsat en gruppe med seks mennesker, der nu gennemfører spørgeskemaundersøgelsen. Hvis der er opbakning, så bliver der nedsat en arbejdsgruppe, der skal stå for at oprette selskabet, sælge folkeaktier, købe kroen og finde en forpagter.

- Byen har brug for et samlingssted, hvor man kan mødes og holde fester og arrangementer, siger Carsten Madsen, der er med i gruppen.

Annonce

Inspireret af Årre

Carsten Madsen fortæller, at gruppen er inspireret af, at borgerne i Årre har oprettet Årre Invest, der driver Aarre Kro. Ligesom i Årre er planen, at et lokalt selskab skal eje bygningerne, mens driften skal varetages af en forpagter.

Bygningen er til salg hos en ejendomsmægler, og gruppen har fået en pris, de kan købe bygningen for. Gruppen kan dog ikke offentliggøre denne pris i øjeblikket.

Carsten Madsen ønsker heller ikke at sige endnu, hvor stor opbakningen skal være, før gruppen fortsætter arbejdet med at købe kroen.

- Hvis vi ikke troede på det, så havde vi heller ikke sat det i værk, men det kræver, at der er opbakning fra byen.

Kan stå uden samlingssted

Nordenskov er i øvrigt på kort tid gået fra at have to samlingssteder til snart at stå uden et eneste.

I juni blev forsamlings- og kulturhuset sat til salg, og foreningen bag blev opløst. Senere på måneden besluttede Grete Harbo og Kaj Jensen sig for at lukke den kro, de har haft til salg i de seneste fem år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];