Annonce
Varde

Nordenskov spirer og springer ud som landsbyoasen

Projektet med lokal afvanding af regnvand er gået over al forventet. Første tre gader er næsten færdige.

NORDENSKOV: Hvad der i vinters lignede en slagmark i Verdun under første verdenskrig, ligner nu jomfrueligt og æggende land. Klar til at erobre nye indbyggere og gøre Nordenskov berømt i det ganske land. De tre første stjernegader er Elmevej, Bøgevej og Ahornvej, som har forvandlet sig fra et træt 1960'er-parcelhuskvarter til en moderne, grøn oase, hvor gaderne bugter sig, og fortovene er afløst af græs. Og beboerne har såmænd fået penge for det. Men det kommer vi tilbage til.

- Det her var en så grim gade. Hold da kæft. Her ville jeg aldrig købe et hus, siger Jens Dicksen Jensen, formand for Nordenskov Fællesvirke om Ahornvej før forvandlingen.

Han er tovholder på LAR-projektet (lokal afvanding af regnvand). Og i forårssolen spirer han og hele byen, så mange andre landsbyer er grønne af misundelse.

Kommende etaper

Første etape med lokal afvanding af regnvand er sket på Elmevej, Bøgevej og Ahornvej. Samtlige 48 husstande er med.Anden etape omfatter cirka 60 husstande på Solhøjvej, Solbakken og Rævestræde. Det laves i perioden mellem juli og november 2017.

Tredje etape omfatter Vibeallé, Solsortevej og Blüchersalle med cirka 50 husstande. Det laves i 2018.

Fjerde etape er Sønderskovvej, som endnu ikke er projekteret. Laves i 2019.

Første etape indvies fredag den 19. maj af borgmester Erik Buhl (V). Det sker fra 13.30 til 16.00 med rundtur i de nye gader.

Hvor det tidligere var fortov, er der nu græs. Der er lagt plastikmåtter ned, så græsset ikke tager skade af parkerende biler. Foto: Henrik Reintoft
Louise Kirkeby Sørensen jubler over at bo på en LAR-vej. Aldrig har vejen taget sig så smukt ud. Foto: Henrik Reintoft

Verdens bedste sted

For LAR-projektet har sammen med projektet Knudsens Plads fået hele byen til at tro på fremtiden. Blandt andre Louise Kirkeby Sørensen, som sammen med sin mand Jesper Bech Jensen og nu fire børn først lejede sig ind i et hus, som de netop har købt.

- Det var noget rod, da det var i gang. Nu er det fantastisk. Det ser smukt ud, siger Louise Kirkeby Sørensen.

De flyttede til Nordenskov i 2014 i forbindelse med flytningen af Hærens Sergentskole fra Sønderborg til Varde.

- Den her by er bare fantastisk. Du læner dig tilbage, og så griber byen dig. Nu bor vi verdens bedste sted, siger Louise Kirkeby Sørensen og stråler i kap med forårssolen.

Baggrunden for forvandlingen af Nordenskov skyldes, at den som så mange andre byer i den gamle Helle Kommune ikke havde separeret sit spildevand og regnvand. Men hvorfor bruge penge på at anlægge regnvandsledninger, hvis det kan udgås og samtidig få penge for det? 24.000 kroner har hver husstand fået fra Din Forsyning ved selv at håndtere regnvandet på sin grund. Alt lige fra nedsivning, til regnvandsbede og opsamlingstanke.

- Varde Kommune har været gode til at godkende anlæggene, og så har Din Forsyning udbetalt pengene, siger Jens Dicksen Jensen.

Kildelunden har lige plantet træer, som her vandes af Morten Uglebjerg. Til efteråret plantes også buske. Foto: Henrik Reintoft
Annonce

Ingen vaklen

Når han ser tilbage på forløbet, som rigtig tog fart i begyndelsen af 2015, så er det sket meget.

- Først blev det mødt med kortlagte arme. Nu er der ikke mere vaklen. Det har været enestående, siger Jens Dicksen Jensen.

Både etape 2 og etape 3 er klar, mens der fortsat er nogen usikkerhed om etape 4, som er selve Sønderskovvej. Byens hovedgade. Det foreløbige oplæg fra Varde Kommune er, at her skal der nedgraves en ledning til regnvand. Begrundelsen er hovedsageligt, at den er så befærdet, at det vil give mere forurening, som man ikke vil have i jorden.

- Vi er nødt til at have vejen med. Det skal være et samlet billede. Det er livsvigtigt for os, siger Jens Dicksen Jensen.

Som minimum skal vejen sno sig en smule og træer plantes. Og hvis hele Nordenskov skal sælges som den grønne oase, så skal Sønderskovvej også være et LAR-projekt.

Det vækker gehør hos Preben Friis-Hauge (V), formand for plan og teknik.

-Vi skal tage skridtet fuldt ud, hvis det er teknisk muligt, så LAR-projektet er komplet i Nordenskov, siger Preben Friis-Hauge.

PÅ de tre første veje er det lavet forskellige løsningerne. Blandt andet med regnvandsasfalt, som er meget grov og tillader vandet at løbe igennen. Under en anden vej er der et kæmpe nedsivningsanlæg. Foto: Henrik Reintoft
Annonce
Varde For abonnenter

Se, hvad politikerne sidder i - og hvad de får for det

Danmark

Mandagens coronatal: 333 nye smittetilfælde - flere indlagte på sygehusene

Sydjylland

Bomberyddere sendt til Kruså: Brand i krudt og kemikalier

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderjyske Fodbold

Live: SønderjyskE møder AGF i bundbrag

Kultur For abonnenter

Sophies far er 69 år og ramt af demens: Min første tanke var, at der må da være nogen, som kan fikse ham

Sønderborg

Brandstifter dømt - løb efter vidner med kokkekniv

Aabenraa

Næstformand forstår det ikke: Nu flyttes børn fra omstridt specialskole

Nordtyskland

Derfor bliver forbundsdagen danskere, end du tror: SSW er nemlig ikke alene

Kolding For abonnenter

Bil bragede ind i Freddie og Marlenes hus: Nu risikerer de, at deres hus braser sammen

Sydjylland

Coronasmitten stiger stejlt i sønderjysk kommune – moderat i fem øvrige kommuner

Sydjylland

Bomberyddere sendt til Kruså: Brand i krudt og kemikalier

Kolding

Se video med sygeplejerske Sara Zamzam: Derfor forlod vi arbejdet i dag

Sport

Chris Anker Sørensen bliver begravet i stilhed

Debat For abonnenter

Det mener JydskeVestkysten om det danske mindretals valgtriumf i Tyskland

Billund For abonnenter

Tesfaye mødte Osama, Bashir og Mahmoud: Sådan kom syriske flygtninge i arbejde på en virksomhed, hvor der er brug for dem

Danmark For abonnenter

Det danske mindretal er braget ind i det tyske parlament: Har fået 55.330 stemmer og overgået alle forventninger

Annonce