Annonce
Indland

Nordhavn kobles på Københavns metronet i stilhed grundet corona

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Selv om M4-linjen til Nordhavn åbner lørdag, opfordrer metrodirektør til, at man lader være med at køre med.

Det bliver en stille fejring af den nye metrolinje lørdag, når Nordhavn forbindes til resten af metronettet i København.

På grund af coronaudbruddet i Danmark er alle arrangementer i forbindelse med åbningen af linjen M4 og de to stationer - Nordhavn og Orientkaj - aflyst.

Det fortæller administrerende direktør i Metroselskabet Henrik Plougmann Olsen.

- Det bliver meget anderledes, end vi havde forestillet os. Vi ville jo for det første gerne have fejret den med alle københavnerne, men selvfølgelig også med alle de mennesker, der har bidraget til det her kæmpe projekt, siger han.

- Lige nu bliver det altdominerende hensyn, at vi ikke skaber nogen risiko for smittespredning, og derfor kommer der ikke til at ske noget som helst festivitas. Togene begynder bare at køre, og det er det, siger Henrik Plougmann Olsen.

Under mere normale omstændigheder ville metrolinjen være blevet indviet med deltagelse af både borgere, kongehuset, Københavns Kommune og ministre.

Det var i hvert fald tilfældet, da Cityringen åbnede i september sidste år. Her blev dronning Margrethe én af de første passagerer til at indvie den nye forbindelse mellem Københavns bydele.

De seneste uger har dog i forvejen været præget af langt mindre aktivitet i metroen. Metroselskabet har også iværksat flere tiltag for at mindske spredningen af coronavirus.

På trods af dette mener Henrik Plougmann Olsen, at der er god mening i at åbne Nordhavn-linjen for passagerer netop nu.

For linjen vil sikre dobbelt så mange afgange mellem Østerport og København H, lyder det.

- Vi synes egentlig, det ville være forkert at lade være, når vi nu kan tilbyde en metode til at få spredt folk endnu mere i togene, end de er i forvejen.

- For vi kan faktisk også med det her greb, hvor vi åbner ud til Nordhavn, gøre risikoen for smittespredning mindre, siger han.

Henrik Plougmann Olsen opfordrer imidlertid til, at man undlader at køre med metroen på nuværende tidspunkt, hvis man kan.

- Dem, som ikke har et behov for transport, vil vi meget gerne opfordre til at blive væk.

- Også dem, der må være interesseret i at se den nye metro. Vent til nedlukningen er slut, siger han.

Den nye M4-linje har i alt otte stop fra København H til Orientkaj i Nordhavn.

Med åbningen af M4-linjen til Nordhavn kommer det samlede antal metrostationer i København og på Frederiksberg op på 39.

/ritzau/

Annonce
Danmark

Onsdagens coronatal:overblikket over epidemiens udvikling

Annonce
Annonce
Annonce
Haderslev For abonnenter

Springrytteren Tina Lund red på en meget dyr hest, men ejeren havde ikke råd til at have den, så han snød sin bank

Varde For abonnenter

Han lægger historier på Facebook flere gange om dagen – men åbenheden dækker over en stor lukkethed

Navne For abonnenter

Lars Koch Hertel var læge i Christiansfeld i mere end 30 år: Nu er han død 71 år gammel

Sønderborg

Venstre vil tage statsministeren på ordet: - Vi skal turde frigøre folkeskolerne i Sønderborg

Kommuner til atomaffald efterlyses: Hvem melder sig frivilligt?

Sydjylland

Nu får vi friheden tilbage, men følelserne er blandede:  - Hvis pandemien er slut, skal jeg se det, før jeg tror det

Kolding For abonnenter

Andrea fik sit store gennembrud i Retfærdighedens Ryttere: Nu spiller hun med i ny stor Netflix-serie

Thomas kørte i sin fars hjulspor: Boede i lastbil i to og et halvt år

Haderslev

Hesteavler frifundet i forældet straffesag: Snød banken for 700.000 kroner i hestehandel

Storfisker er træt af hetz og sælger mange fiskekvoter

Team Esbjerg For abonnenter

Team Esbjerg floppede: En helt igennem sjasket præstation

Esbjerg For abonnenter

Presset på kommune stiger i sag om svigtede specialbørn: Foreninger tordner mod katastrofale forhold

Team Esbjerg

Se videoanalyse: En sløv præstation - Team Esbjerg smed dyrebart point i topstriden

Annonce