Annonce
Udland

Nordirland rykker tættere på Irland efter britisk valg

Lorraine O''sullivan/Reuters
For første gang er nationalister i flertal i Nordirland. De konservatives tidligere støtter straffes.

Det britiske valg viser for første gang et flertal for Nordirlands nationalister. Vælgerne i den britiske provins har straffet det konservative parti DUP, som tidligere støttede den konservative regering i London.

Dermed vælger Nordirland sammen med Skotland en markant anden retning end det øvrige Storbritannien.

Nogle nationalister ser det som et varsel om genforeningen af den irske ø.

- Torsdagens valg er endt i et mareridtsscenarie for DUP, der mister parlamentsmedlemmer i North og South Belfast og ikke er i stand til at vinde North Down, skriver avisen Belfast Telegraph. Avisen henviser til områder, der historisk er steder, hvor DUP og unionisterne har stået stærkt.

DUP går tilbage fra ti til otte mandater, mens Sinn Fein går frem til syv mandater fulgt af det socialdemokratiske SDLP med to pladser og Alliance Party med et mandat.

Nordirland har været central i diskussionen om brexit.

Premierminister Boris Johnson har indgået en aftale med EU om, at provinsen i en overgangsperiode forbliver i EU's indre marked og toldunionen, mens det øvrige Storbritannien trækkes ud.

Det førte til et brud med DUP. Partiet har siden 2017 med deres ti mandater sikret et flertal bag den konservative regering.

At være nationalist i Nordirland betyder som oftest at støtte en tættere forening med EU-landet Irland.

Det er det bedste valg for nationalisterne, siden den irske ø i 1921 blev delt af den britiske kolonimagt.

Ved folkeafstemningen i 2016 om EU-medlemskab stemte et flertal af nordirerne for at forblive en del af EU.

Sinn Feins leder, Mary Lou McDonald, ser torsdagens valgresultat som en mulighed for en folkeafstemning i Nordirland om at blive genforenet med republikken Irland.

- Vi er på vej mod en afstemning om grænsen. Jeg kan ikke give jer en definitiv dato, men vi er nødt til at gå i gang med forarbejdet for at forberede os, siger hun ifølge Reuters.

Sinn Fein er den tidligere politiske gren af undergrundshæren IRA.

Historisk er nationalister blevet omtalt som katolikker, mens de probritiske unionister kaldes protestanter. Grænsen mellem de to grupper er mere flydende i dag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];