Annonce
Haderslev

Nordisk Strygekvartet spiller i Slesvigske Musikhus

Nordic String Quartets fire musikere er Heiðrun Petersen fra Færøerne, Mads Haugsted Hansen fra Danmark, Daniel Eklund fra Sverige og som nyt medlem den nyudnævnte solocellist i Copenhagen Phil: Theodor Lyngstad fra Norge. PR-foto
Annonce

Haderslev: Søndag 26. januar kl. 16 indleder Haderslev Musikforening sin forårssæson i Slesvigske Musikhus på Louisevej i Haderslev med en offentlig koncert med Nordic String Quartet.

Kvartetten har på få år markeret sig på den skandinaviske musikscene. De har optrådt både inden og uden for Skandinaviens grænser både alene og i samarbejde med en række internationalt anerkendte musikere.

I efteråret 2016 påbegyndte kvartetten et indspilningsprojekt af Pelle Gudmundsen-Holmgreens samlede strygekvartetter, de første seks udkom i foråret 2019. Indspilningerne har fået ros af anmelderne - og det er Gudmundsen-Holmgreens første strygekvartet, der indleder koncerten i Haderslev.

Kvartetten har en forkærlighed for Nordens komponister. Der er derfor også en strygekvartet af Carl Nielsen på programmet i Haderslev. Afslutningsvis vil koncerten dog gå mod syd og præsentere en strygekvartet af den franske komponist Ravel.

Der er billetsalg ved indgangen fra en halv time før koncerten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Maria starter som mobilfrisør

Leder

Hvorfor er aktivister så forudsigelige?

Annonce