Annonce
Sydjylland

Nordjyske erfaringer: Tre ud af fire læger bliver i landsdelen

Sygehuset i Esbjerg har draget inspiration fra lægeuddannelsen i Aalborg, som er lykkedes med at beholde de færdiguddannede læger i regionen. Hos Aalborg er kandidatuddannelsen også bygget op omkring mesterlære-princippet. Foto: Annett Bruhn
Med en lægeuddannelse i Esbjerg stiger sandsynligheden for, at færdiguddannede læger bliver boende i området. Det viser erfaringer fra Aalborg Universitet, der fik en lægeuddannelse i 2010.

Baggrund: Da man for få år siden havde held med at overbevise regeringen om, at en ny medicinsk kandidatuddannelse skulle have hovedsæde i Esbjerg, så skyldes det i høj grad erfaringer fra Aalborg Universitet.

Ved etableringen af en lægeuddannelse i Aalborg i 2010, er hele regionen nået et stort skridt mod at komme den voksende lægemangel til livs. Det viste sig nemlig i en undersøgelse foretaget et par år efter, at de første læger blev uddannet, at tre ud af fire læger, der blev færdiguddannet i Aalborg, bliver bosiddende i landsdelen.

- Det er vores erfaring, at vores medicin-dimittender i overvejende grad vælger at fortsætte deres kliniske basisuddannelse i Nordjylland. Mit skøn vil være et sted mellem 70 og 80 procent baseret på tidligere tilbagemeldinger, siger Jeppe Emmersen, der er prodekan for uddannelse på det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aalborg Universitet.

Aalborg Universitet var selv inspireret af Tromsø i Norge, som også er kommet nærmere en løsning på lægemanglen ved at etablere en uddannelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding

Efter oversvømmelser: Central gade midt i Kolding åbner igen

Annonce