Annonce
Tønder

Tønder-født chefredaktør er død efter trafikulykke

Arkivfoto: Sussie Christiansen.
Søren Rosenlund Christensen tiltrådte stilling som Nordjyske Mediers chefredaktør i 2019. Han døde fredag.

Nordjyske Mediers ansvarshavende chefredaktør, Søren Rosenlund Christensen, er fredag død, 44 år gammel. Det skriver Nordjyske.

Tidligere på ugen var han involveret i en trafikulykke, og det er komplikationer efter den, der har gjort, at han har mistet livet.

Han efterlader sin hustru, Arina Nell Richter, samt to voksne sønner.

Chefredaktøren er født i Tønder, og da han blev uddannet journalist, arbejdede han først ved JydskeVestkystens redaktion i netop Tønder.

Siden begav han sig væk fra fødebyen, da han blev ansat ved Berlingske Media, først som journalist og ugeavisredaktør ved Berlingske Lokalaviser, og siden som redaktionschef og chefredaktør på Dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Her var han indtil 2014.

De næste fem år tilbragte Søren Rosenlund Christensen som ansvarshavende direktør og administrerende direktør ved Bornholms Tidende.

1. september sidste år fik han stillingen ved Nordjyske Medier og skiftede i den forbindelse Bornholm ud med Nordjylland.

I den forbindelse kaldte Morten Sandlykke, bestyrelsesformand i Nordjyske, den nye ansvarshavende chefredaktør for "en stærk journalistisk leder med særlig tæft for transformation, som er nødvendig i mediebranchens hastige forandring".

Samtidig fortalte Mads Westermann, tillidsrepræsentant ved Bornholms Tidende, at Søren Rosenlund Christensen i sine fem år ved avisen fik den i gang igen.

- Det var nok en avis, som på nogle områder var gået lidt i stå. Han har fået rykket på bornholmernes opfattelse af avisen og avisens rolle i samfundet på en positiv måde, sagde Mads Westermann til fagbladet Journalisten.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Danmark

Liveblog: Tyskland har nu 1000 corona-dødsfald

Annonce