Annonce
Udland

Nordmænd indsamler belønning til redningsmænd fra moské

Orn E. Borgen/Ritzau Scanpix
Der er indsamlet mere end 134.000 norske kroner til de to mænd, der lørdag stoppede et angreb mod moské.

Norske privatpersoner har indsamlet mere end 134.000 norske kroner til de personer, der overmandede den unge mand, der lørdag gik til angreb på moskéen Al-Noor Islamic Center i Norge.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

Beløbet, der svarer til omkring 100.000 danske kroner, er indsamlet af 660 bidragsydere.

Målet med indsamlingen, som foregår på den norske tjeneste Splejs, er at sende de to redningsmænd, Mohamed Rafiq og Mohamed Iqbal, på pilgrimsrejse til Mekka.

Politiet mener, at det er den 21-årige nordmand Philip Manshaus, der lørdag gik til angreb mod moskéen i Bærum.

Politiet mener desuden, at han forinden dræbte sin 17-årige stedsøster, Johanne Zhangjia Ihle-Hansen. Han er derfor sigtet for både drab, drabsforsøg og terror.

- Vi vil lyse fred over mindet af terroristens dødsoffer, Johanne Zhangjia Ihle-Hansen, og ønsker at vise solidaritet med dem, som sørgede for, at det ikke blev til flere ofre, siger Elisabeth Norheim, som står bag indsamlingen.

- De fortjener kun det bedste, siger hun til NTB.

Efter angrebet er den 65-årige Mohamed Rafiq, der ifølge det norske medie VG kaldes "bedstefar" af menigheden, blevet hyldet for sit heltemod.

Ifølge øjenvidner fra moskéen fik han hurtigt et godt tag i den formodede gerningsmand, der ikke kunne vriste sig fri.

Han fik efterfølgende hjælp af Mohammed Iqbal. De to mænd var ifølge det norske medie NRK i håndgemæng med gerningsmanden i 20 minutter, før politiet ankom.

I en opdatering om indsamlingen oplyser initiativtageren, at hun har været i kontakt med imamen Syed Mohammad Ashraf.

Imamen takker for støtten til de to heltemodige mænd. Han har samtidig gjort opmærksom på, at en tredje mand, som løb efter hjælp under angrebet, også var medvirkende, til at situationen ikke kom ud af kontrol.

Han er derfor også blevet inkluderet i indsamlingen, oplyser Elisabeth Norheim.

Ifølge den norske avis Aftonposten var der kun tre personer i moskéen, da gerningsmanden kom ind i bygningen og begyndte at skyde.

Men blot ti minutter før skulle der angiveligt have befundet sig 15 personer i moskéen.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Klimaloven får uoverskuelige følger

Selvfølgelig skal Danmark som et rigt foregangsland på mange områder tage ansvar i kampen mod klimaforandringerne og vise resten af verden, hvordan man på en balanceret måde både kan reducere CO2-udledningerne og bevare sin velstand. Men det kan vi sagtens gøre uden, at det er Enhedslistens og Alternativets oprindelige mål om de 70 procents reduktion, vi skal nå inden 2030. Partierne bag den meget brede aftale om en klimalov, der blev indgået fredag aften, burde have lyttet til de økonomiske vismænd, som mener, at en reduktion på 65 procent formentlig vil være den billigste vej til at nå det store mål, der er et CO2-neutralt samfund i 2050. Og det vel at mærke uden, at det globale klima vil tage notits af det. Forskellen mellem 65 og 70 procents reduktion ser ikke stor ud på papiret, men det er den i virkelighedens verden, når det kommer til omkostningerne for samfundet. Oven i købet er aftalen om klimaloven meget uklar på, hvad der konkret skal ske. Der er fine intentioner om, at dansk erhvervsliv skal udvikles og ikke afvikles, og at vi skal bevare et stærkt velfærdssamfund. Men hvordan? Det ved ingen reelt. Klimaloven får uoverskuelige følger for det danske samfund. Både borgere og virksomheder skal gennem en omstilling af levevis, forbrug, transport og produktion, som ikke har set sin lige i efterkrigstiden. Derfor er det positivt, at der er et så bredt flertal bag klimaloven, som kun Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke er med i. Det sikrer politisk stabilitet og et håb om, at den sunde fornuft undervejs kan vinde over drømmerierne. Realitetssansen er heldigvis skrevet ind nederst i aftalen. Her står der, at man for at nå 70 procentsmålet i de sidste år frem til 2030 kan tage "andre virkemidler" i brug såsom salg og annullering af CO2-kvoter. Det sker i erkendelse af, at partierne bag aftalen "ikke ønsker at være tvunget til at tage beslutninger, som kan have uhensigtsmæssige konsekvenser for det danske samfund". Sådan en gummiparagraf kan der i høj grad blive brug for.

Annonce