Annonce
Udland

Nordmakedonien styrer mod nyvalg efter kold skulder fra EU

Robert Atanasovski/Ritzau Scanpix
EU svigter sine løfter, mener premierminister, der er skuffet over, at optagelsesforhandlinger må vente.

Nordmakedoniens premierminister, Zoran Zaev, opfordrer lørdag til at holde nyvalg.

Valgønsket kommer, efter at EU's stats- og regeringschefer på et topmøde i Bruxelles natten til fredag gav både Nordmakedonien og nabolandet Albanien endnu en kold skulder i spørgsmålet om EU-medlemskab.

Dermed fik Zaev ikke den dato for, hvornår der kan indledes optagelsesforhandlinger, som han havde håbet på.

- Jeg er skuffet og vred, og jeg ved, at vort folk har det på samme måde, siger Zaev på en pressekonference lørdag.

Han betegner EU's afvisning som "en historisk fejltagelse".

- Der er ingen tid at spilde, og derfor foreslår jeg, at vi holder et hurtigt parlamentsvalg. Vi har brug for at høre jeres (borgernes, red.) synspunkt, siger premierministeren.

Parlamentet skal godkende, at der udskrives valg. Men Zaevs egen centrum-venstrekoalition har flertal, og oppositionen ønsker også et valg.

Partiformændene vil drøfte det med præsident Stevo Pendarovski søndag, siger Zaev.

Nordmakedonerne meddelte tilbage i 2004, at de ønskede at blive medlem af EU. Året efter fik landet officielt status af kandidatland.

Nordmakedonien havde håbet, at landet kunne indlede optagelsesforhandlinger med EU, efter at en årelang navnestrid med Grækenland blev løst ved, at Makedonien skiftede navn til Nordmakedonien.

Navnestriden har i årevis været en hindring for EU-drømmene.

- En stor uretfærdighed er begået mod os. EU har ikke levet op til sine løfter, siger Zaev lørdag.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark For abonnenter

Myndighederne vil stoppe ham: - Jeg er den bedste omskæringslæge i Skandinavien

Leder For abonnenter

Naturligvis har bro følger

Før etableringen af den faste forbindelse over Storebælt var den ingen ende på bekymringerne. Fisk, fugle og pattedyr ville blive truet, måtte man dengang forstå. Efter hensynet til samfundets interesser samt følgerne for flora og fauna blev holdt op mod hinanden, blev bro og togtunnel alligevel bygget. Som bekendt gik verden ikke under. Nu foreligger en rapport om de naturmæssige konsekvenser af en bro mellem Als og Fyn. Vurderingen blev udarbejdet i januar, men er først nu offentliggjort. Forklaringen på forsinkelsen er ukendt, men måske har Vejdirektoratet slet og ret skammet sig over konklusionens banalitet. Broen vil medføre uoprettelig påvirkning af natur og dyrelivet både i anlægs- og driftsfasen. Naturen vil blive påført skader, der ikke kan gøres om, vurderer specialisterne således. Og ja, det er givetvis korrekt. Sådanne konsekvenser ligger i anlægsarbejders natur. Selv en mindre cykelsti forandrer landskabet for bestandigt. Musereder bliver ødelagt, frøer fordrevet og regnormene kan ikke længere komme op. Men skulle man af den grund undlade at sikre børns liv og førlighed på skolevejen? Svaret giver vist sig selv. Naturligvis er sammenligningen sat på spidsen og konsekvenserne af et brobyggeri ulig større end følgerne af en cykelsti. Men der kan alligevel drages nogenlunde ens konklusioner. Fordele og ulemper skal afvejes. Vi skal passe på vores miljø – ikke mindst når der er tale om et sårbart område som farvandet mellem Als og Fyn. Vil byggeri og drift have katastrofale konsekvenser for naturen, må planerne opgives. Broen skal heller ikke etableres, hvis det ikke giver overordnet mening økonomisk og samfundsmæssigt. Til gengæld skal der bygges, hvis hensynet til vores fælles bedste taler for det, og der ikke er udsigt til virkelig alvorlige skader på omgivelserne. Vi må ikke ende samme sted, som vores naboer mod syd, hvor naturklager kan forsinke etableringen af vigtig infrastruktur i år eller nogle gange ligefrem årtier.

Sydjylland

Små handelsskoler risikerer at miste udkantstilskud: Nu står flere til at gå i minus

Annonce