Annonce
Nordtyskland

Nordtysk problemulv kan blive svær at få ram på

Hvis kun en enkelt eller to jægere bliver udvalgt til at skyde ulven, finder vi den aldrig, lyder det fra jægerforbundet. Modelfoto: Colourbox.

PINNEBERG: Miljøministeriet i Slesvig-Holsten havde sat fredag som frist til at finde de jægere, der i givet fald skal skyde problemulven i den sydlige ende af delstaten.

- Vi har en håndfuld jægere, der har erklæret sig beredt, fortæller Marcus Börner, der er direktør for delstatens jægerforbund.

Ulven med id-nummeret GW924m bliver tillagt ansvaret for diverse angreb på får i Pinneberg og Steinburg amter. Selv såkaldt ulvesikre hegne skulle dyret have overvundet.

Ministeriet har signaleret, at man snarest vil imødekomme en ansøgning om at få ulven skudt.

Jægerforbundet finder ikke omstændighederne specielt lykkelige. Det gælder ikke mindst, hvis kun en enkelt eller måske to jægere får ansvaret for opgaven.

- Vi taler om et areal på cirka 400 kvadratkilometer, hvor ulven bevæger sig omkring. Det ville give mere mening, hvis der generelt blev give tilladelse til at skyde ulven i området ligegyldigt, hvem der så får den på kornet. Kun på den vis er der en chance for at få ram på ulven. Vi kan ligeså godt lade være, hvis der kun bliver sendt en enkelt jæger afsted, mener Marcus Börner.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce