Annonce
Udland

Norge frygter at miste kontrol: Indfører nye restriktioner

Sundhedsminister Bent Høie har torsdag varslet nye coronarestriktioner i Norge. Foto: Berit Roald/Ritzau Scanpix

689 personer er onsdag testet coronapositive i Norge. Det var cirka dobbelt så mange som samme dag ugen før.

Norge frygter i disse dage at miste kontrollen over coronavirusudbruddet.

Derfor indfører landet i næste uge nye coronarestriktioner. Det siger sundhedsminister Bent Høie torsdag til NRK, Norges pendant til DR.

Det er blandt andet et kontakttal på 1,3, der bekymrer ministeren. Tallet betyder, at ti smittede i gennemsnit giver smitten videre til 13 personer.

- Vi har et kontakttal på 1,3. Det betyder, at smitten stiger rigtig hurtigt.

- Hvis det får lov til at fortsætte gennem marts og april, så vil det få dramatiske konsekvenser for mange mennesker, som bliver syge og må indlægges. Vores sundhedssystem vil blive alvorligt overbelastet, siger han.

689 personer blev onsdag testet positive for coronavirus i Norge.

Det var 190 flere end dagen forinden, og 348 flere - altså omtrent dobbelt så mange - som samme døgn ugen forinden.

Tallet er også højere end det danske smittetal.

I Danmark meddelte Statens Serum Institut torsdag klokken 14, at 520 personer var blevet testet positive for coronavirus det seneste døgn.

Norge har under store dele af coronapandemien ellers ligget under Danmark i forhold til både antal smittede og døde.

I alt er 2374 coronasmittede personer bekræftet døde i Danmark under pandemien. I Norge er 632 smittede bekræftet døde.

Den norske sundhedsminister fortæller torsdag ikke nærmere, hvilke restriktioner regeringen vil indføre for at begrænse smitten. Men det vil ikke nødvendigvis være samme type som sidste forår, skriver NRK.

- Vi har i stigende grad set, at man kan indføre restriktioner både regionalt og lokalt. Det er sket de seneste uger.

- Oslo har taget fat, og det samme har Kristiansand. Der bliver udført et enormt arbejde lokalt. Jeg har nu bedt den norske sundhedsstyrelse om at se på, hvad der er nok til at bringe kontakttallet ned under 1, siger Bent Høie.

/ritzau/NTB

NRK''s historie om kommende nye coronarestriktioner i Norge
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Speedway For abonnenter

Gense årets første speedwayløb med kvalifikation til EM og VM

Annonce