Annonce
Udland

Norge giver milliarder til satellitovervågning af klima

Evaristo Sa/Ritzau Scanpix
Satellitter skal kortlægge langsomme klimaforandringer og ødelæggelser af regnskoven.

Norge har afsat store beløb til udvikling af satellitbilleder med høj opløsning af Amazonas og andre områder med regnskov.

Det sker som led i en milliardindsats for at kortlægge langsomme klimaforandringer og ødelæggelserne af regnskoven - om nødvendigt fra træ til træ.

I en fælles indsats med FN og gennem bilaterale aftaler har Norge sat op til tre milliarder norske kroner (omkring 2,3 milliarder danske kroner) af årligt til at redde regnskovene og forbedre forholdene for dem, der bor i dem. Initiativet gælder for de næste ti år.

Op mod 350 millioner danske kroner vil i de kommende fire år blive anvendt til at styrke den vanskelige overvågningen af de fremskridt, som sker i programmerne.

- De katastrofale ødelæggelser vi ser i dag må simpelt hen ikke få lov til at fortsætte siger den norske klima- og miljøminister, Ola Elvestuen.

- Dette projekt skal give os alle bedre indsigt i, hvad der sker i regnskovene, og i hvad vi kan gøre for at redde dem, tilføjer han.

Programmerne er med til at understøtte en lang række nationale og lokale aktiviteter, som skal bidrage til at bevare regnskovsområderne, som opsuger og forvandler CO2, hvorved den globale opvarmning mindskes.

- Lande, som går med i et tæt samarbejde om overvågning af den ødelæggende afskovning, vil få daglig adgang til data fra satellitterne, som kan vise afskovning i selv meget små områder, siger Elvestuen.

Norge har siden 2008 brugt en del af dets oliemidler på at støtte Brasiliens Amazonas Fond.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce