Annonce
Udland

Norge henter IS-kvinde og to børn hjem fra Syrien

Delil Souleiman/Ritzau Scanpix
En norsk-pakistansk kvinde, der var gift med en fremmedkriger, er på vej hjem til Norge med to små børn.

Norge henter en kvinde med forbindelse til Islamisk Stat hjem fra Syrien sammen med hendes to børn.

Det ene barn på fem år er alvorligt syg.

Det skriver den norske avis Aftenposten, som har et billede af kvinden og de to børn, der tirsdag eftermiddag blev fulgt over grænsen mellem Syrien og Irak.

Den udenrigsansvarlige for det kurdiske selvstyre i Syrien, Abdulkarim Omar, bekræfter over for Aftenposten, at kvinden er udrejst af Syrien.

Den 29-årige norsk-pakistansk er dermed den første kvinde, der hentes tilbage til Norge, selv om hun er mistænkt for at have været en del af Islamisk Stat.

Hun giftede sig med en mand, der har kæmpet for den militante bevægelse.

Kvinden har tidligere hævdet, at hun ikke rejste til Syrien frivilligt, og at hun i flere år har forsøgt at komme ud af landet.

Kvinden er formelt blevet sigtet af det norske politis sikkerhedstjeneste (PST) for deltagelse i Nusrafronten og Islamisk Stat, der begge betegnes som terrororganisationer.

Hun kan regne med at blive anholdt af norsk politi, når hun lander i Norge.

Kvinden og hendes to børn har opholdt sig i al-Hol-lejren siden marts 2019, skriver Aftenposten.

Hendes advokat har tidligere oplyst, at drengen lider af cystisk fibrose. Det kan i værste fald være dødeligt.

Hun har hidtil nægtet at sende sin søn til Norge, uden at hun selv kom med.

Norske myndigheder har tidligere sagt, at alle norske statsborgere har ret til at vende hjem til Norge, men at man ikke vil gøre noget aktivt for at hjælpe IS-kvinder hjem.

Statsminister Erna Solberg har dog sagt, at hun ville gøre en undtagelse med forældreløse børn.

I juni sidste år hentede norske myndigheder fem forældreløse børn ud af den berygtede al-Hol-lejr i Syrien. Børnene var i alderen et til fem år.

På det tidspunkt skønnede den norske efterretningstjeneste, at der befandt sig cirka 40 norske børn i lejre i Syrien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Vi gør det fortsat ikke godt nok

Møgsagerne i det offentlige Danmark har stået i kø med milliardsvindel med udbytteskat, misbrug af Socialstyrelsens midler og tilsyneladende meget grove forhold hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Lokalt har vi såmænd også haft et tilfælde, hvor fire personer er blevet sigtet for bedrageri mod Sygehus Lillebælt. Alt dette til trods: Vi er fortsat verdens mindst korrupte land sammen med New Zealand. Det viser anti-korruptionsbevægelsen Transparency Internationals årlige undersøgelse af forholdene i 180 lande. Egentlig er det ikke så overraskende. Inderst inde ved de fleste danskere jo godt, at bestikkelse hører til sjældenhederne. Få borgere kunne finde på at tilbyde myndighedspersoner erkendtligheder i forventning om modydelser. Og endnu færre offentligt ansatte kunne formentlig drømme om at tage mod penge eller tvivlsomme vennetjenester. Vi har grund til at glæde os over dette forhold. Korruption er en kræftsvulst på samfundet. Den gør alt dyrere og langsommere, fordi udgifterne til korruption skal lægges oven i prisen på alle projekter, hvor man tilmed langtfra kan være sikker på, at de bedste og billigste får overdraget en given opgave. Derfor er det heller ikke noget tilfælde, at de mest korrupte lande som regel også er de fattigste med for eksempel Sydsudan, Somalia og Syrien som nationer, der både er bundkorrupte og aldeles rædselsfulde at bo i. Korruption er imidlertid langtfra kun et økonomisk problem. Endnu værre er det, at bestikkelse tærer på ethvert samfunds vigtigste kapital, nemlig tilliden mellem borgerne indbyrdes og i forhold til myndighederne. Danmark er fortsat et samfund bygget på gensidig tillid. Men ligesom vi trods førstepladsen mister point på opgørelsen over korruptionens omfang, er der også en blevet plads til en lille tvivl i mange danskeres forhold til myndighederne. Den situation er netop opstået på grund af den senere tids mange skandaler. Så jo, vi gør det godt. Men vi gør det fortsat ikke helt godt nok.

Regionalt For abonnenter

Borgmestre raser over skrottede solcelle-planer for millioner: - Det er fuldstændig vanvittigt

Annonce