Annonce
Sport

Norge, Kroatien og Danmark jagter håndbold-VM i 2025

Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Generalsekretær i Norges Håndboldforbund fortæller, at de tre lande går efter at få herre-VM om seks år.

Danmark arbejder på at sikre sig VM i herrehåndbold i 2025 i samarbejde med Norge og Kroatien.

Det oplyser generalsekretæren for Norges Håndboldforbund, Erik Langerud, til Bergens Tidende.

- Vi er kommet så langt, at vi er enige om hovedtrækkene i en model for gennemføringen og fordelingen af mesterskabet, siger Erik Langerud til avisen.

Han fortæller, at de tre lande planlægger at sende en fælles ansøgning, hvor Norge blandt andet skal afholde en semifinale og finalen.

- Sådan set er Norge hovedarrangør, siger Langerud til avisen.

I foråret kom det frem, at Dansk Håndbold Forbund (DHF) overvejede at byde på VM om seks år sammen med Norge og Schweiz. Skal man tro den norske generalsekretær, så er Schweiz nu byttet ud med Kroatien.

Danmark var så sent som i januar vært for VM i herrehåndbold sammen med Tyskland. Det danske hold endte med at hente VM-titlen.

/ritzau/NTB

Annonce
Bergens Tidendes historie om Norge, Danmark og Kroatiens plan om at søge VM
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce