Annonce
Sport

Norge taber til Letland og bliver dansk modstander i OL-kval

Vasily Fedosenko/Reuters
De norske ishockeyherrers nederlag til Letland betyder, at Norge ender i Danmarks pulje i OL-kvalifikationen.

Det danske ishockeylandshold kan se frem til blandt andet at møde Norge i jagten på en plads ved det næste vinter-OL.

Det står klart, efter at Norge tirsdag tabte 1-4 til Letland ved verdensmesterskaberne i Slovakiet.

Nederlaget betyder, at Norge indtager 11.-pladsen på verdensranglisten efter VM. Derfor bliver nordmændene placeret i samme kvalifikationspulje som Danmark og to andre hold.

Det er landsholdenes verdensrangliste, der danner grundlag for puljeinddelingen i OL-kvalifikationen. Her er de otte bedste efter VM direkte kvalificeret til OL.

Nummer 9, 10 og 11 topseedes i kvalifikationen og bliver vært for hver sin fireholdspulje, hvor kun vinderen får udstedt billet til OL.

Danmark er nummer 12, hvilket der ikke bliver ændret på. Placeringen betyder, at Danmark skal møde den "dårligste" af de tre værter. Og det bliver altså Norge.

Den kommende pulje får desuden deltagelse af ranglistens nummer 17 og en endnu ukendt modstander længere nede af listen. 17.-pladsen indtages af Sydkorea, som var med ved VM i Danmark sidste år og tabte alle kampe.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Ordnet Brexit er langtfra sikret

Torsdag var der grund til at drage et lettelsens suk, da den britiske premierminister Boris Johnson på Twitter meddelte, at der var forhandlet en aftale på plads om Brexit. Det er godt nyt ikke blot for Storbritannien, men også for alle os andre. EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, bekræfter, at parterne er blevet enige om en aftale, han betegner som retfærdig og balanceret aftale for EU og for Storbritannien. Naturligvis er det grundlæggende trist, at briterne nu er på vej ud af det europæiske fællesskab. Om det på sigt vil være en fordel for nationen kan der også sættes et stort spørgsmålstegn ved. Det sagt er der dog grund til at glæde sig, fordi skilsmissen nu forhåbentlig kan gennemføres i mindelighed. Det modsatte kunne have medført omfattende kaos med nye handelsbarrierer i Europa. Markedet reagerede da også prompte på meldingen, der fik kursen på det britiske pund til at stige. Dog er det forhastet allerede nu at glæde sig over udsigten til et ordnet Brexit. Om britisk politik kan man kun forudsige, at den er uforudsigelig. Johnsons forgænger som premierminister, Theresa May, fik jo ligeledes forhandlet sig til rette med EU for blot efterfølgende at blive ydmyget i det hjemlige parlament. Man kan frygte, at det scenarie gentager sig. Den britiske regerings nordirske støtteparti har allerede vendt tommelen ned for aftalen. Hos de øvrige partier er velviljen over for Boris Johnson samtidig uhyre begrænset. Måske kan lysten til at smække premierministeren en politisk lussing vise sig større end den sunde fornuft, som en aftale ville være udtryk for. Den danske regering har nærlæst aftalen. Efter det forklarede statsminister Mette Frederiksen, at hun er villig til at strække sig meget langt for at få tingene på plads. Man kan kun håbe, at samme besindighed vil indfinde sig i parlamentet i Westminster Palace. Sikkert er det imidlertid ikke. Så nok er EU og Storbritannien nået et nødvendigt skridt videre. Men i mål er vi ikke.

Annonce