Annonce
Udland

Norge vil sætte 22. juli-angreb på skoleskemaet

Ntb Scanpix/Reuters
Mandag er det otte år siden, Anders Breivik gik til angreb. Nye generationer skal huske 22. juli, lyder det.

Det er vigtigt, at også fremtidens generationer lærer om det angreb, der den 22. juli 2011 ramte og rystede Norge.

Sådan lyder budskabet søndag ved et "minde og lære"-arrangement i bygningen Høyblokka ved Oslos regeringskvarter.

Her blev det markeret, at det mandag er præcis otte år siden, at Anders Breivik bombede regeringskvarteret i Oslo og gik til angreb mod Arbeiderpartiets Ungdomsforbund (AUF), der holdt sommerlejr på øen Utøya.

I alt 77 mennesker mistede livet ved angrebene.

Det er nemlig vigtigt, at Norge husker angrebet og lærer om det.

Det siger den norske uddannelses- og integrationsminister, Jan Tore Sanner, i forbindelse med søndagens arrangement.

- Det siger sig selv, at den 22. juli skal være en del af skolen. Nutidens og fremtidige generationer skal lære, siger han til den norske avis VG.

Han bakkes op af AUF's formand, Ina Libak.

- Nu er det otte år siden, men også om 80 år skal vi lære af det. De valg, vi træffer nu, har betydning for, hvordan vi kommer til at huske det i fremtiden, siger AUF-formanden til VG.

Ifølge hende nævnes det blandt andet sjældent, at der var tale om et højreekstremt politisk terrorangreb.

Trine Anker, der er forsker og professor ved Den Norske Skole for Teologi, Religion og Samfund, har gennem rundspørger på videregående uddannelser kortlagt skolernes håndtering af 22. juli.

Her står det klart, at mange skoler markerede angrebet og hjalp til under sorgprocessen i den efterfølgende tid.

- Men der har ikke været meget om ideologien bag, siger hun til VG.

Ifølge uddannelses- og integrationsminister, Jan Tore Sanner, vil nyt undervisningsmateriale hjælpe de norske undervisere.

- Det får vi nu. Jeg tror, at det bidrager til, at det bliver lettere. Jeg tror, at lærerne har brug for værktøjer til at kunne stille de rigtige spørgsmål, siger den norske minister til VG.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

3F Kolding er uforstående over for at Danfoss flytter fabrik til Polen

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Annonce