Annonce
Sport

Norges stjerne efter EM-nedtur: Det er svært lige nu

Vidar Ruud/Ritzau Scanpix
Sander Sagosen har strålet ved EM, men han og Norge missede finalen efter gysernederlag til Kroatien.

Sander Sagosen bombede ti gange i EM-semifinalen mod Kroatien, som Norge på dramatisk vis tabte efter en gyser med 80 minutters håndbold.

Kroatien sikrede sejren fire sekunder før tid i den anden forlængede spilletid, da Zeljko Musa sørgede for 29-28-sejr med sin scoring.

Dermed lykkedes det ikke Norge at nå til den første EM-finale i herrehåndbold efter syv sejre i dette års turnering før nederlaget mod kroaterne.

Det var selvsagt en nedtur ikke bare for Norge, men også for profilen Sagsosen, der er topscorer med 61 mål ved EM.

- Det er svært lige nu. Vi havde en drøm og et mål om at spille den finale, og det skal vi ikke, så det er træls, siger Sander Sagosen ifølge TV2 Sport.

Den ordinære spilletid endte 23-23, og så skulle der yderligere to gange fem minutters spil til. Her var der ingen vinder, og derfor skulle spillerne ud i endnu ti minutters dyst fredag aften.

Finalen må Norge og Sagosen altså kigge langt efter.

- Det er sådan, det er, når man ikke er dygtig nok til at vinde efter 60 minutter. Så bliver det forlænget spilletid.

- Vi lavede for mange fejl offensivt, og vi brændte for mange skud på deres målmand specielt i første halvleg, hvor vi havde mulighed for at lukke kampen.

- Vi spillede lidt afventende, og de stod godt i forsvaret, og så fik vi svært ved at score mål, lyder analysen fra Sagosen.

Norge har aldrig vundet en stor titel i herrehåndbold, og det bliver altså heller ikke i denne turnering, at det sker.

Norge og landstræner Christian Berge må i stedet indstille sig på at skulle finde motivationen til at spille om bronzemedaljer.

Norges Gøran Johannessen forsøgte at afslutte i slutfasen, da Norge var i angreb, men den tidligere GOG-spiller ramte træværket, og Kroatien sejrede kort efter i de sidste sekunder.

- Jeg oplevede, at vi var et stolpeskud fra at stå i finalen. Han (Johannessen, red.) skulle afslutte, for vi havde svært ved at komme til chancer. Det er meget synd for drengene, som kæmpede gennem hele kampen, siger Christian Berge ifølge NTB.

/ritzau/
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Det køer for speedway-ligaen

Leder For abonnenter

Ingen grund til Corona-panik

Så er dét sket, som vi længe har vidst var overvejende sandsynligt: Coronavirus er kommet inden for landets grænser. En medarbejder ved TV2 har været på ferie i Italien og har med sig hjem fra skiferien bragt virussen, og nu træder det danske virusberedskab i kraft. Det må vi have tiltro til, men allerede nu meldes om butikker, der tømmes for håndsprit, og andre reaktioner, som kunne være forløbere for egentlig panik, og det er der ingen grund til. Omend mange er døde af Coronavirusen særligt omkring epicentret i millionbyen Wuhan i Kina, er den ikke, som vi også forleden bemærkede på denne plads, særlig farlig. Det foreløbigt største studie af den nye Coronavirus, Covid 19, fra Kina viser, at der er en dødelighed på 2,3 procent hos en gruppe smittede, hvor eksempelvis den for nogle år siden så frygtede SARS-virus havde en dødelighed på ti procent. I farlighed minder Corona altså mest om en almindelig influenzavirus, og derfor skal vi heller ikke gå i panik og lukke landet ned, fordi smitten nu er kommet inden for landets grænser. Coronavirus smitter mellem mennesker nøjagtig som influenza gør, det vil sige ved nys og host samt ved direkte kontakt. Det betyder også, at man skal opføre sig nogenlunde på samme måde. Undgå at være for tæt på mennesker, der nyser og hoster, samt sørge for en god håndhygiejne. Som altid er ældre og svagelige særligt udsatte, mens børn ikke ser ud til i særlig grad at blive ramt. Selvfølgelig er det angstprovokerende, når vi i en globaliseret og rejselysten verden rammes af en virus, der indtil videre ingen vaccine er imod. Men alt tyder på, at denne virus er relativt harmløs, og udviklingen i Kina er sådan, at antallet af nye smittede har været faldende siden januar. Faldet er kommet, efter den kinesiske stat i begyndelsen groft undertrykte redelige lægers opråb om et problem, men efter man opgav at lyve herom, ser det ud til, at man er ved at få styr på situationen. I et åbent og oplyst samfund som det danske, er vi heldigvis fri for den slags mummespil.

JV Podcast

Podcast: Sydbank strammer skruen, mens skræk for smitsom virus spreder sig

Annonce