Annonce
Udland

Norges turistindustri advarer mod krydstogtskibe

Norsk Telegrambyra As/Reuters
Det er ved at være for meget med krydstogtskibe i Norge. De ødelægger livskvaliteten for lokale, lyder det.

Masseturisme med krydstogtskibe vil svække Norges omdømme, og indbyggere i byer, der besøges af krydstogtturister, får et ringere liv.

Sådan lyder advarslen fra den store norske landsforening NHO Reiseliv, der varetager interesser for blandt andet virksomheder inden for netop turisme og fritidsliv.

- Vi har et problem med masseturisme enkelte steder på enkelte tider af året, og det er stort set knyttet til krydstogter, siger NHO's direktør, Kristin Krohn Devold, i norsk TV 2 søndag aften.

Hun mener, at masseturisme vil gøre norske byers omdømme dårligere. Hun frygter tilstande som i Venedig i Italien og Barcelona i Spanien.

Her er lokale blevet rigtig trætte af for mange turister, som fylder meget, slider på infrastruktur og forandrer lokalmiljøet.

Begrebet masseturisme beskriver destinationer, der til tider er pakket så tæt med turister, at de lokale får nedsat deres livskvalitet, mens turisterne får dårlige rejseoplevelser.

Desuden, siger NHO-direktøren, lægger krydstogtturister ikke nok penge i Norge.

- Andre, der er kommet kørende langvejs fra for at bo en uge på hotel, lægger mange penge. Men de kan næsten ikke komme frem på grund af krydstogtturisterne, siger Devold.

De seneste syv år er antallet af krydstogtturister, der går i land i norske havne, øget med næsten 1,5 millioner mennesker, eller godt 56 procent.

Ifølge Cruise Norway ventes det, at fire millioner krydstogtturister besøger Norge i år.

De mest populære havne for krydstogtturister er Bergen, Geiranger, Stavanger, Ålesund, Flåm, Romsdalsfjorden, Tromsø, Nordfjord, Nordkapp og Oslo.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Vejen Kommune vinder vigtigt slag om Skovgårdsvej: Har handlet efter bogen

Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce