Annonce
Nordtyskland

Normaliteten vender tilbage i grænselandt

Snart er det slut med at afvise borgere fra den tyske side af grænselandet. Foto: Martin Ziemer
Annonce

FLENSBORG: Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen sætter nu ord på, hvordan regeringen har tænkt at normalisere hverdagen i grænselandet fra om to uger mandag den 15. juni. Det fortæller TV Syd.

– Vi vil bringe normaliteten tilbage for jer. I skal kunne gøre det, I er vant til. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen på fredagens pressemøde direkte til borgerne i grænselandet både syd og nord for den dansk-tyske grænse.

Nu uddyber Socialdemokratiets politiske ordfører Jesper Petersen, der både er valgt og bosat i Sønderjylland, hvad det helt konkret betyder.

– Vi skal nu i gang med en nærmere afklaring om, hvordan normaliseringen i grænselandet konkret strikkes sammen og administreres. Men for de tysk bosiddende, det ender med at omfatte, kræves efter 15. juni ikke længere anerkendelsesværdige formål for at komme ind i Danmark, siger Jesper Petersen til TV SYD.

Han forventer, at alle med bopæl i et nærmere defineret geografisk område på den tyske side af grænsen fra den 15. juni frit vil kunne passere grænsen til Danmark akkurat som før corona-lukningen. Fra samme dag vil alle danskere også igen frit kunne rejse frem og tilbage over grænsen.

– Når normaliseringen i grænselandet i løbet af de næste uger har fundet sin endelige form, betyder det eksempelvis, at Tønders forretninger igen kan få besøg af tyske kunder fra nærområdet syd for grænsen. I det hele taget vil grænselandets beboere frit og på lige fod kunne besøge hinanden på tværs af grænsen, siger Jesper Petersen.

Arbejdet med at udforme og udmønte normaliseringen i grænselandet går i gang straks efter pinse og vil være klar til den 15. juni.

/FLA

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Skulle besøge en veninde: Kørte galt i stjålet bil og efterlod den midt på motorvejen

Annonce