Annonce
Udland

Norsk containerbarn finder sin mor efter 29 år

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Ved hjælp af dna-registre og politiets dokumenter er det lykkedes at finde det norske hittebarn Ingrids mor.

En sag om en pige, der blev fundet efterladt i en affaldscontainer lørdag 11. august 1990 i Oslo, trækker 29 år senere overskrifter i Norge.

Længe havde man troet, at sporet til pigens mor var koldt.

Men mandag kunne det norske kriminalprogram Åsted Norge (gerningssted Norge, red.) offentliggøre, at man havde fundet frem til moren.

Det er lykkedes ved at gennemgå politiets efterforskning og søge i dna-registre.

– Trods mine år som drabsefterforsker hos Kripos (det norske kriminalpoliti, red.) har jeg aldrig været involveret i en sag, som er blevet opklaret på denne måde, siger den tidligere Kripos-efterforsker Asbjørn Hansen til norsk TV2.

Pigen blev fundet i en affaldscontainer i det gamle arbejderkvarter Bjølsen i Oslo.

Som det typisk sker med den slags sager, var der en hel del presseomtale i begyndelsen, beskriver norsk TV2.

Men politiets intense forsøg på at finde moren til det forladte barn bar ikke frugt.

"Containerbarnet", som den lille pige blev kendt som, fik sig en ny familie, der gav hende navnet Ingrid, og blev stort set glemt.

Sagen begyndte dog at rulle igen, da redaktionen fik et tip i februar i år. En af Ingrids veninder fortalte, at Ingrid søgte mere information om sin baggrund.

Efter længere tids efterforskning, som er beskrevet i en programrække på norsk TV2, kunne en dna-prøve endeligt bekræfte, at Ingrids mor var fundet.

Tv-programmet havde bemærket, at kvinden havde givet en forklaring med huller i tilbage i 1990 - og dermed fundet frem til moren.

Hun havde holdt på hemmeligheden i 29 år.

- Jeg synes, jo at det var synd for hende. At hun er gået igennem alt dette uden at kunne sige det til nogen, sagde Ingrid ifølge TV2, da hun fik beskeden om, at hendes mor var fundet.

Ingrid fik også at vide, at hendes mor gerne ville mødes med hende.

Den norske tv-station har endnu ikke offentliggjort morens forklaring eller beskrevet mødet mellem de to.

Også i Danmark finder man med jævne mellemrum hittebørn.

Næsten hver gang rejser det debat om, hvordan det lader sig gøre at skjule graviditeten og bagefter efterlade barnet uden at blive opdaget og få hjælp.

Flere politikere har foreslået, at der etableres babyluger, hvor mødre kan efterlade deres nyfødte. Det er blevet afvist af flere eksperter.

/ritzau/

Annonce
Artikel på norsk TV2''s hjemmeside
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

EfB

EfB lejer angriber i Brøndby

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce