Annonce
Udland

Norsk efterretningsvæsen fik tip om mistænkt for et år siden

Lefteris Karagiannopoulos/Reuters
Den norske efterretningstjeneste har mandag holdt pressemøde efter angreb på moské lørdag eftermiddag.

Den norske efterretningstjeneste, PST, modtog for et år siden et tip om den mand, der mistænktes for at have angrebet en moské i Norge lørdag.

Det siger PST-chef Hans Sverre Sjøvold på et pressemøde mandag.

- Der var et samarbejde mellem politiet og PST, uden at der blev fundet grund til at gå videre med tippet i forhold til at finde ud af, om der var grund til nærmere undersøgelser, siger PST-chefen.

- Det var et vagt tip, og det pegede ikke i retning af forestående terrorplanlægning, lyder det videre.

Det er en 21-årig norsk mand, der menes at være gået til angreb mod moskéen Al-Noor Islamic Centre i Bærum nær Norges hovedstad, Oslo.

Der blev affyret skud i moskéen, men ingen blev dræbt.

Politiet mener, at den mistænkte har højreekstreme holdninger.

Tidligere denne sommer orienterede PST de norske politidistrikter om en negativ udvikling i de højreekstreme miljøer.

Det skriver den norske avis VG, der har talt med interne kilder i PST.

- Vi ved, at der er mange med højreekstreme holdninger, der deler voldelige tanker, men vi ved af erfaring, at det er meget få, der går fra ord til handling.

- Derfor er det krævende at fange dem, som faktisk har viljen og evnen til at gennemføre et angreb, siger Hans Sverre Sjøvold mandag.

Ifølge norsk TV2 skal den 21-årige sigtede blandt andet have hyldet den mistænkte bag et angreb mod to moskéer i den newzealandske by Christchurch i marts. Her blev 49 dræbt.

Nogle timer efter skyderiet lørdag rykkede politiet ud til en anden adresse i Bærum, som den 21-årige havde et tilhørsforhold til.

Her fandt politiet den mistænktes 17-årige stedsøster død.

Den formodede gerningsmand blev først sigtet for drab og drabsforsøg.

Mandag har politiet udvidet sigtelsen mod ham til også at omhandle terror.

Resultatet af et grundlovsforhør med den mistænkte ventes at blive offentliggjort mandag klokken 16.

/ritzau/NTB

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];