Annonce
Udland

Norsk politi: Forsvunden rigmandskone er dræbt

Ntb Scanpix/Reuters
Anne-Elisabeth Hagen forsvandt for otte måneder siden. Norsk politi efterforsker nu sagen som en drabssag.

Norsk politi antager, at Anne-Elisabeth Hagen, som har været forsvundet i otte måneder, er blevet dræbt, hedder det onsdag på et pressemøde.

- Men jeg kan ikke komme ind på motivet til drab, siger lederen af efterforskningen, Tommy Brøske.

Politiet har forladt hovedmistanken: At Hagen blev bortført. Politiet efterforsker det nu som en drabssag.

69-årige Anne-Elisabeth Hagen er gift med en af Norges rigeste mænd. Hun forsvandt fra sit hus i Oslo-egnen, og sidste livstegn var 31. oktober sidste år.

Politet antog tidligere, at Anne-Elisabeth Hagen blev bortført fra sit hjem i Lørenskog 31. oktober 2018 mellem klokken 09.15 og 13.30.

Hun havde klokken 09.14 talt i telefon med et familiemedlem.

Hendes ægtefælle, 68-årige Tom Hagen, kom tilbage til boligen cirka 13.30 og kontaktede politiet en halv time senere.

Det har været oplyst, at der i huset lå et brev fra formodede gerningsmænd. Her krævede de angiveligt løsepenge og truede med at bruge vold mod kvinden.

Men disse oplysninger står nu i et andet lys med antagelsen, at der formentlig ikke var tale om en bortførelse med økonomisk motiv, men om et drab.

- Det er mest sandsynligt, at hun har været udsat for en alvorlig strafbar handling. Men vi anser det for mindre sandsynligt, at vi står over for en bortførelse med økonomisk motiv. Hovedhypotesen er ændret til drab, siger Brøske.

Han understreger dog, at politiet "ikke har bevis på det modsatte". Altså at hun stadig måtte være i live.

Både Interpol og Europol har bistået norsk politi i efterforskningen.

Man har også haft dykkere ude på søen Langvannet i Lørenskog. Søen grænser op til Hagen-familiens bolig.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Vejen

Petri og Hannibal i Føvling Kirke

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce