Annonce
Sport

Norsk stortalent sejrer i herrernes alpine sæsonåbner

Joe Klamar/Ritzau Scanpix
Lucas Braathen vandt sit første World Cup-løb i karrieren, da der blev taget hul på sæsonen i Sölden.
Annonce

Den 20-årige nordmand Lucas Braathen triumferede i sæsonens første alpine World Cup-løb.

På storslalompisten i østrigske Sölden vandt han sin første World Cup-sejr nogensinde. Efter de to gennemløb havde han en margin på 0,05 sekunder ned til schweizeren Marco Odermatt på andenpladsen.

Lucas Braathen har aldrig tidligere været på podiet ved et World Cup-løb.

Efter første gennemløb var schweizeren Gino Caviezel overraskende i front, men han måtte nøjes med en samlet tredjeplads.

Sidste år vandt norske Henrik Kristoffersen World Cuppen i storslalom, men søndag måtte han se sin landsmand stråle, mens han selv måtte nøjes med en delt femteplads.

Der går næsten fire uger, før World Cup-sæsonen fortsætter. 14. november afvikles der parallelstorslalom i østrigske Zürs.

Først i december begynder konkurrencerne i styrtløb og super-G.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce