Annonce
Erhverv

Norwegian får længere tid til at forhandle redningsplan

Norwegian var også inden coronakrisen udfordret af en høj gæld. Norwegian havde ved udgangen af 2020 en gæld på omkring 50 milliarder norske kroner. Selskabet arbejder på redningsplan med kreditorer, der skal få gælden ned på 20 milliarder norske kroner. (Arkivfoto). Foto: Johan Nilsson/Ritzau Scanpix
Irsk dommer giver Norwegian yderligere 50 dage til at få redningsplan på plads med kreditorer.

Det norske flyselskab Norwegian arbejder i øjeblikket på at strikke en redningsplan sammen, der skal sikre flyselskabets fremtid.

Norwegian er underlagt konkursbeskyttelse i Irland, og fredag har en irsk dommer forlænget beskyttelsen med 50 dage.

Det skriver de irske medier The Irish Times og The Independent.

Dermed har Norwegian fået forlænget fristen frem til starten af april.

Forlængelsen skal give det norske flyselskab længere tid til at forhandle en aftale med kreditorerne, der som led i en redningsplan skal acceptere ikke at få alle de penge, som Norwegian skylder dem. Alternativet er en konkurs.

Processen kører i Irland, fordi størstedelen af Norwegians fly og gæld registreret i landet.

Konkursbeskyttelsen er en proces, hvor selskabet uden risiko for at blive erklæret konkurs kan forhandle en løsning på plads med selskabets kreditorer.

Kurator Kieran Wallace fra virksomheden KPMG er udpeget til at finde en løsning for Norwegian.

Han håber på ikke at skulle bruge 50 dage ekstra på at finde en løsning, men håber at kunne præsentere en plan efter 25 dage - altså i løbet af marts.

Ud over at få nedskrevet sin gæld er en del af redningsplanen, at der skal skydes 4-5 milliarder norske kroner ind i selskabet.

I starten af januar varslede den norske regering, at den er klar til at være en del af redningen med et fordelagtigt milliardlån, hvis Norwegian lykkes med at få private investorer om bord.

Regeringens hjælpende hånd betyder ifølge flere analytikere, at sandsynligheden for, at Norwegian bliver reddet, er steget markant, og at selskabet formentlig kan flyve videre.

Norwegian oplyste fredag, at flyselskabet forventer at være færdige med processen i slutningen af april.

/ritzau/

Link til artikel
Annonce
Erhverv For abonnenter

28-årige Linette er chef for område med 260 medarbejdere i Sydbank: - Jeg har flere gange oplevet, at folk tror, jeg er assistenten

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Restauratør kæmper for at få varer hjem, mens bookingerne vælter ind: - Bare mens vi har talt sammen, har jeg fået ti opringninger

Varde For abonnenter

Forældre skuffede over tilsyn fra Arbejdstilsynet i asbestsag

Annonce