Nu ændres omstridt kampfly-bekendtgørelse: Støjplagede naboer kan se frem til mindre larm
Fra 2023 erstatter F-35-kampfly de mere end 40 år gamle F-16-fly, der holder til på Flyvestation Skrydstrup. Flystøjsberegninger har vist, at støjen fra F-35 bliver markant større end naboerne i området er vant til i dag. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Alle motorafprøvninger og accelerationstest af F-16-flyene på Flyvestation Skrydstrup rykkes fremover indendørs. Det betyder, at kampfly-naboerne i området har udsigt til mindre støjgener.