Annonce
Aabenraa

Nu afgøres det: Skal omdiskuteret mur stå midt i byen?

Telemuren i sine velmagtsdage, da den stadig stod ved siden af den tidligere telebygning på H.P. Hanssens Gade. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Mandag tager politikerne i vækstudvalget og kultur- og fritidsudvalget stilling til, om Telemuren skal placeres på Markedspladsen, som flere borgere har foreslået. Der er ikke umiddelbart udsigt til et flertal for den løsning.

Aabenraa: Hvor skal Telemuren stå?

Flere borgere har foreslået Markedspladsen, og nu bliver det én gang for alle afklaret, om det er en mulighed.

Mandag mødes medlemmerne af vækstudvalget for land og by med kultur- og fritidsudvalget med kun det ene punkt "Telemuren på Markedspladsen" på dagsordenen. Mødet er kommet i stand på foranledning af Lars Kristensen (V), formand for kultur- og fritidsudvalget.

- Vi holdt jo for nylig et borgermøde om Telemuren, ligesom jeg har fået nogle henvendelser på mail, og vi har lovet, at vi ville kigge på alle forslag, inden vi i foråret træffer en endelig beslutning om, hvor den skal stå, siger han og forklarer, at grunden til, at en placering på Markedspladsen behandles allerede nu er, at den planlagte byfornyelse af pladsen går i gang straks i det nye år.

Annonce

12 år i depot

  • Telemuren har fristet en tilværelse på kommunens deponi i Sdr. Hostrup, siden den i 2007 blev fjernet fra sin oprindelige placering på H.P. Hanssens Gade.
  • I efterårets budgetforlig blev der sat ekstra penge af til genopførelse af muren, men en ny placering er stadig ikke fundet. Området omkring Arena Aabenraa har været i spil, det samme er området omkring det nyopførte kanonbatteri over for rådhuset.

Visuel og fysisk barriere

- Derfor nytter det ikke noget at komme i februar og sige, den skal ligge på Markedspladsen. Da vil det jo være for sent, siger Lars Kristensen.

Bedømt på sagsfremstillingen til mandagens møde kommer det dog til at kræve rigtig gode argumenter, hvis Telemuren skal ende i firkanten mellem H.P. Hanssens Gade, Rådhusgade, Madevej og det gamle kredshus.

Indstillingen fra forvaltningen for kultur, miljø og erhverv er nemlig klart, at det ikke vil være den rigtige placering til den svenske kunstner Ulla Viottis værk, der i 2007 blev fjernet fra sin oprindelige placering på østsiden af H.P. Hanssens Gade for at gøre plads til byggeriet af Lagkagehuset.

Med et omfang på 45 meter i længden, fem meter i bredden og en højde på 1,8 meter er konklusion, at den vil "udgøre en barriere visuelt såvel som fysisk" i forhold til de planer, der ligger for pladsen. Samtidig vil det betyde, at der skal bruges over en halv million kroner på at lave det allerede vedtagede projekt om, ligesom det vil forsinke færdiggørelsen med op mod et halvt år.

Find en anden placering

Det sidste - at pladsen forsinkes - kan formanden for vækstudvalget for land og by, Philip Tietje (V), godt acceptere.

- Ja, hvis det var en supergod idé. Men det er det ikke. Det er fint, at man anerkender, at der er borgere, der synes, det er en god idé, og at man derfor undersøger det, men man skal finde en anden, god placering til Telemuren, siger Philip Tietje, der her taler på hele udvalgets vegne.

- Vores indstilling bliver nok, at vi ikke kan anbefale forslaget. Dels kommer muren til at virke for bastant dér, og dels vil der være temmelig mange omkostninger forbundet med det, siger udvalgsformanden og tilføjer:

- Og nu er vi endelig - efter mange års diskussioner - politisk blevet enige om, hvordan pladsen skal se ud, så det vil også være dumt at begyndte at rippe op i det igen.

Lars Kristensen venter med at udtale sig om forslaget til efter mandagens møde.

I materialet til det fælles udvalgsmøde på mandag har forvaltningen tegnet ind, hvordan Telemuren vil blokere for det frie udsyn over den renoverede Markedspladsen. Tegning: Aabenraa Kommune

Markedspladsen er kun godt 40 meter bred og omkring 60 meter lang, så Telemuren vil med sine 45 meter og sine bugtninger på samlet fem meter komme til at fylde pænt. Tegning: Aabenraa Kommune
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

15.000 flere biler om dagen på fem år: Antallet af biler på motorvejen ræser af sted

Læserbrev

Mens regeringen tøver, holder danskerne i kø

Læserbrev: Omtrent fire måneder er der gået, siden den socialdemokratiske transportminister, Benny Engelbrecht, proklamerede i JydskeVestkysten, at han for længst er trukket i arbejdstøjet, og at der fra regeringens side bliver arbejdet hårdt på en ny infrastrukturplan. Noget vi i Venstre selvsagt var glade for at høre. Nu er der som sagt gået over fire måneder, og på kalenderen står der 2020. Mere end et halvt år er gået, siden Socialdemokratiet flyttede ind i regeringskontorerne, og danskerne er endnu ikke stillet en infrastrukturplan i udsigt. Mens trafikken på de danske veje snegler sig afsted, og borgere og virksomheder bruger mere tid på kø og trængsel, kan transportministeren end ikke sætte et årstal på en ny infrastrukturplan. Alle os sydjyder må således gå rundt i uvished – vi ved ikke, om vi er købt eller solgt. Og uvisheden skaber selvfølgelig bekymring. For hvad skal der ske med Ny Midtjyske Motorvej? E45/E20 ved Kolding? Rute 11 fra Korskro til Varde? Eller for den sags skyld opgraderingen af Rute 11 til Tønder? Ingen ved det. Sidste år kom vi i Venstre i mål med en aftale om at investere mere end 110 milliarder kronet i vores infrastruktur frem mod 2030. Investeringer, som ville sikre vækst og bosætning over alt i Danmark. Derfor er det mildest talt bekymrende, at vi i Sydjylland ikke kan vide os sikre på, om de investeringer, som vi i Venstre var med til at aftale, overhovedet bliver til noget. I Venstre vil vi arbejde for, at vi hurtigst muligt bliver indkaldt til forhandlinger om en infrastrukturaftale. Vi kan ikke vente længere. For når borgere og virksomheder holder i kø koster det samfundet 20 milliarder kroner om året. Derfor er en god og sammenhængende infrastruktur helt grundlæggende for fortsat vækst og udvikling. Noget som er altafgørende, hvis vi skal investere i velfærd og grønne løsninger. Så alt imens regeringen har skudt endnu et løfte til hjørne, må vækst og udvikling sættes på pause.

Annonce