Annonce
Sydjylland

Nu bader hannerne i urin og mudder for at lokke damerne til: Efterårets store naturoplevelse er krondyr i brunst

I efteråret brøler kronhjortene for at tiltrække hunner - såkaldte "hinder" - til deres harem, som kaldes "rudler". Brølet kan høres af mennesker på flere kilometers afstand. Arkivfoto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Krondyrenes brunstperiode er den tid på året, hvor de sky dyr er mest synlige. De samles i flokke på flere hundrede dyr, og hannerne slås og brøler

Kronhjorten er en ordentlig kleppert og Danmarks største hjorteart. Og nu er det sæson for én af efterårets mest imponerende naturoplevelser - nemlig krondyrenes brunstperiode.

Den løber fra midten af september og hele oktober, fortæller Tommy Hansen, der er vildtkonsulent i Thy.

- Brunstperioden er spændende, fordi hannerne brøler og slås for at vise konkurrenterne, hvem der bestemmer. Samtidig driver de hunnerne sammen, og man kan derfor opleve kæmpeflokke på flere hundrede dyr, siger han.

Annonce

De store hanner har en kampvægt på cirka 200 kilo, og ifølge Dansk Jægerforbund går dens skulderparti en voksen mand til brystet. Derfor er det i sig selv en stor oplevelse, når sådan to hanner brøler og banker gevirerne sammen i kampen om hunnerne - som hos krondyrene kaldes "hinder".

- Ligesom i politik og diplomati må man råbe højt, hvis man vil høres. Og hjortene er typisk ikke enige om, hvem der er stærkest, før de har råbt af hinanden, siger Tommy Hansen.

Fænomenet kan opleves både i Jylland og på Sjælland, hvor der er bestande af kronvildt.

Der vil især være smæk på i morgentimer og aftentimer - altså ved skumring og dæmring.

- Man kan især få en fantastisk lydoplevelse om natten, hvor de er meget aktive på kolde og stille nætter - og i tilgift får du skriget fra traner og gæs på denne årstid, siger Tommy Hansen.

Vigtigt at holde afstand

I statens skove må du som udgangspunkt gerne færdes om natten. Hvis I derimod er afsted med småbørn og hele familien, kan fænomenet også sagtens opleves i dagtimerne.

- Klapvogne, børn og hunde må også gerne tages med, hvis bare hunden føres i snor og ikke piber. Det vigtigste er, at man holder afstand, siger Tommy Hansen.

Naturstyrelsen råder til, at du holder mindst nogle hundrede meters afstand. Vær så stille som muligt, og bliv på vejene, hvor krondyrene er vant til at se mennesker. På den måde hverken forskrækker eller forstyrrer du dyrene.

- Hjortene er ikke aggressive over for mennesker under normale omstændigheder, men man skal respektere, at de skal have plads, oplyser Naturstyrelsen.

Tommy Hansen bakker op og peger på, at kronhjorten altså løber med en kampvægt på flere hundrede kilo.

- De er typisk ligeglade med mennesker i den forstand, at de ikke angriber. Men en skræmt han på flugt fra tæsk er ligeglad med, hvem han eventuelt løber ind i på vejen, siger han.

Tommy Hansen råder derfor til, at du oplever brunstperioden på én af Naturstyrelsens udpegede områder, som kan findes på naturstyrelsen.dk.

Annonce

Bad i urin og mudder

Derudover vil det være en fordel at hente inspiration fra pyrschjagten, hvor man sniger sig ind på vildtet.

Så list afsted, hold snik-snak på et minimum, og sørg for at gå op imod vinden. Kronhjorten har nemlig en fænomenal lugtesans, så hvis du har vinden i ryggen, kan den lugte dig på lang afstand.

Til gengæld er hannen selv glad for stærke lugte, når hunnerne skal lokkes til.

- Kronhjorten bader i en blanding af urin og mudder i brunstperioden i små sølehuller. Det giver hjorten en sødlig, moskusagtig lugt, oplyser Naturstyrelsen.

Værd at vide om krondyr

De største krondyrbestande findes i Vestjylland, Midtjylland, på Djursland og på Sjælland i Jægersborg Dyrehave.

I dagtimerne opholder sig kronvildtet sig helst i tæt skov. Derfor er chancen for at se dem størst først og sidst på dagen.

Den primære forvekslingsmulighed er sikahjorten, som af udseende kan minde om. Ved nærsyn er der dog stor forskel på størrelsen, og krondyret er klart størst.

Kronhjortene ændrer udseende med alderen og minder til sidst om en vred, gammel tegneserietyr. Med tiden bliver halsen nemlig kraftigere, forkroppen bliver større, og nakken går i ét med ryggen.

/ritzau/

Annonce
Sydjylland For abonnenter

'Væmmes ved sådan nogle som dig': Mustafa hjælper unge muslimer med at flygte hjemmefra - nu får han dagligt hadbeskeder

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Sydjylland

Følg med her: Brand i bygning på Fanø

Annonce
Annonce
Annonce
Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Tønder For abonnenter

Nis og Camilla gik i Luksusfælden med en gæld på 222.000 kroner: - Vi vidste, at de ville tage bilen

Esbjerg For abonnenter

Havnearbejdere strammer skruen: Blokade om undervandsbåd lammer Esbjerg Havn

Speedway

Speedwaybossen har talt: Vores liga skal stå meget skarpere i fremtiden

Aabenraa

Efter klager om hasarderet kørsel: Tre bump og 50 markeringsbjælker skal løse problemerne ved lystbådehavnen

Esbjerg For abonnenter

Politikerne tøver med udstykning i Andrup: Nervøse ved udsigt til oversvømmelse af nyt boligområde

Billund

Lars Lilholt spiller julekoncert i Magion

Sydjylland

Følg med her: Brand i bygning på Fanø

Esbjerg For abonnenter

Software fra Danmarks største it-firma kan ende i blodig krig: Sagen har forbindelse til familieselskab i Esbjerg

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Esbjerg

Søsteren hjalp med at kurere Irenes leukæmi: - Hun har reddet mit liv

Esbjerg For abonnenter

Politikere splittede i stor sag om 132 nye lejligheder i Gl. Gjesing: Borgerligt flertal gennemtrumfer nybyggeri

Esbjerg

Fanø 'rammes' af kritisk olieudslip: Du kan følge øvelsen fra første række

Annonce