Annonce
Aabenraa

Nu begynder nyt slagsmål om diskoteker

Spørgsmålet er nu, om byens natteliv skal foregå i området ved Storetorv. Privatfoto.
Debatten om diskotek Seven på Storetorv 7 er slut, men er der tid til at begynde en ny diskussion. Politikerne vil nemlig i gang med en overordnet temaplan for, hvor fremtidens natteliv skal foregå.

AABENRAA: Da Aabenraa Kommune i sin tid sagde ja til, at der kunne åbnes diskotek på Storetorv, var politikerne sikre på, at et diskotek kunne rummes indenfor den gældende lokalplan.

Det viste sig, at Planklagenævnet havde en anden opfattelse, og siden er der ofret mange kræfter og meget spalteplads på den sag.

Nu må diskoteket lukke, og dermed slutter kommunens bestræbelser på at lovliggøre det. Men debatten slutter ikke:

- Nu må en temaplan for diskoteker være hensigtsmæssig. Vi skal have gang i en debat om, hvor der kan ligge diskoteker i byen, siger borgmester Thomas Andresen (V).

Erik Uldall Hansen (S), der er næstformand i vækstudvalget, er enig.

- Nu håber jeg, at politikerne vil lytte til det, som borgerne ønsker i forhold til, hvor der skal være diskoteker. Jeg ser frem til, at vi får lavet en overordnet temaplan, og hvis borgerne ønsker et diskotek på Storetorv, ja så vil vi bakke op om det, siger han.

Annonce

Ingen erstatning

Borgmester Thomas Andresen fra Venstre og næstformanden i vækstudvalget, Erik Uldall Hansen (S) er enige om, at kommunen næppe risikerer at skulle betale erstatning til indehaveren af diskotek Seven.

Borgmesteren understreger, at diskoteket ikke lukker på grund af kommunens lokalplanlægning, men derimod på grund af en manglende alkoholbevilling.

For længe

Spørger man Erik Uldall Hansen, så burde diskoteket på Storetorv være lukket forlængst.

- Det var en fejl, at det fik lov til at køre videre efter afgørelsen i Planklagenævnet, siger han.

Kommunen undlod at lukke diskoteket med henvisning til, at sagen ikke var afsluttet. I første omgang ville vækstudvalget lave en temaplan for diskoteket, men et flertal i udvalget vendte om midt i vadestedet og ville i stedet lave en ny lokalplan, der tillader et diskotek på Storetorv 7 - en lokalplan, der kun gælder for den ene matrikel.

Det er denne plan, der nu er gået i vasken sammen med indehaverens alkoholbevilling.

Borgmester Thomas Andresen har dog ikke opgivet tanken om, at byens ungdom kan danse til diskorytmer på Storetorv.

- I Venstre har vi ikke været i tvivl om, at diskoteker kan ligge centralt i byen. Vi skal i hvert fald ikke have de unge til at pendle alt for langt udenfor bygrænsen, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Der bliver brug for hjælpepakker sommeren over

Meget tyder på, at vi nu er vidne til det største og mest voldsomme tilbageslag, der nogensinde er registreret i USA. Det skrev Dansk Erhvervs cheføkonom, Tore Stramer, i en økonomisk kommentar, organisationen med hovedsæde i den gamle Børsen-bygning i København sendte ud torsdag eftermiddag. Lige ovre på den anden side af gaden ligger Finansministeriet, hvor det torsdag formiddag på et pressemøde blev slået fast, at andet kvartal i år ser ud til at blive det sorteste kapitel i dansk økonomis historie. Til sammen tegner det et dystert billede, der gør det nødvendigt, at vi i et helt usædvanlig grad står sammen om at redde, hvad reddes kan i dansk erhvervsliv. De meget omfattende hjælpepakker rækker formentlig ikke. Derfor er det fornuftigt, at den socialdemokratiske regering torsdag indledte politiske forhandlinger om et såkaldt serviceeftersyn af hjælpepakkerne. Finansminister Nicolai Wammen sagde efter pressemødet, at han kunne forestille sig en forlængelse af hjælpepakkerne til 9. juli. Men det er ikke usandsynligt, at det ikke engang er lang tid nok, hvis ikke for mange ellers sunde virksomheder dør af pengemangel. Det er desværre realistisk, at hjælpepakkerne helt eller delvist skal vare sommeren over for at få den ønskede effekt. Blandt de mange årsager er den hurtigt voksende krise i USA og den meget langsomme genåbning af Danmark. USA er vores største eksportmarked, som op imod 900.000 danske job er direkte eller indirekte afhængige af, så den amerikanske nedtur kan ramme danske virksomheder meget hårdt. Dertil kommer, at regeringen valgte den dyreste løsning, da første fase af genåbningen blev meddelt i mandags. Eksperter præsenterede regeringen for tre mulige modeller for en genåbning. Den valgte model vil ifølge tænketanken Kraka koste et månedligt tab på 14 milliarder kroner, mens mellemløsningen ville have været fem milliarder kroner billigere uden, at den nødvendigvis havde kostet flere menneskeliv.

Annonce