Annonce
Aabenraa

Væltet tankvogn blev bugseret væk fra motorvejen

Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Kliplev: En tankbil kørte natten mellem søndag og mandag af motorvejen i nordgående retning nær Kliplev.

Uheldet kom til at påvirke trafikken i mange timer, og Syd- og Sønderjyllands Politi opfordrede på Twitter bilister til at finde en alternativ rute.

- Lastbilen kører af motorvejen og ender på en mark. Det er en tankbil fyldt med godt 20.000 liter ferrichlorid, som er et opløsningsstof, oplyste Karsten Høy, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi.

Føreren af lastbilen blev kørt til tjek på skadestuen, men han slap tilsyneladende uden skader, oplyste vagtchefen.

Klokken 20.41 tweetede politiet, at lastvognen nu var bugseret væk fra motorvejen. Der vil dog være et større arbejde med miljørensning efter et mindre udslip fra tanken.

Ifølge politiet forventes det, at oprydningsarbejdet vil være helt afsluttet senest klokken 23.

Annonce
Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Kalmar-huse reddet fra konkurs

Leder For abonnenter

Godda' mand solcellelov

Lovgivningsdanmark har vundet endnu en sejr. Med et hidtil uset krav til bureaukrati og dokumentation er det lykkes at bremse stor set alle landets kommuner i at få oprettet solcelleanlæg i forbindelse med kommunale bygninger og derved bidrage til den grønne omstilling. Og tillykke med det. For grundet en i særklasse ubegrundet og uigennemskuelig lovgivningsjungle er det nemlig lykkes at gøre kommunale solcelleanlæg til egentlige forsyningsvirksomheder med deraf følgende krav til selvstændige bestyrelser, regnskabsaflæggelse og meget andet af det, som i stigende grad DJØF'iserer denne nation. Alt sammen krav, der æder gevinsten ved og idéen med disse anlæg. Resultat: Flere steder er eksisterende kommunale solcelleanlæg lukket ned, ligesom planer om anlæg er droppet. Lige så uigennemskueligt er det, hvorfor så regionernes sygehuse, der jo er akkurat lige så offentlige, er fritaget for dette nonsens, og ingen kan give en bare nogenlunde gangbar forklaring. Begrundelserne er det rene volapyk og et eksempel på, hvad der sker, når lovgivningsmaskinen snurrer, uden at nogen griber ind med brugen af deres sunde fornuft. Lad os håbe, at den for tiden ganske tavse klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) også ser dette som en vanvittig indretning, i hvert fald ligger der lige til højrebenet her serveret en sag, som man skal være godt dum for ikke at spark i mål. Især når man skal være instrumental i en regeringssatsning, som ingen har bare den fjerneste idé om hvad ender med at koste. Sådan er det nemlig med det fromme ønske om at reducere nationens menneskeskabte CO2-udledning med 70 procent i forhold til 1990-niveau inden 2030. Man ved end ikke, om det overhovedet kan lade sig gøre, men man ved, at det bliver utroligt dyrt. Her står vi med en sag, der, som megen anden klimasnak, ikke er fugle på taget, men miljøgevinster lagt lige i hånden på Dan Jørgensen, hvis han ellers vil tage imod dem. Lad os få fjernet disse bureaukratiske forhindringer - hellere i dag end i morgen.

Kolding

Genoptager omdiskuteret samarbejde: Konsulenter på resultatløn skal igen finde besparelser på udsatte borgere

Annonce