Annonce
Tønder

Nu bliver der skåret kraftigt ned på antallet af testtider

Fra og med uge 37 bliver der skåret kraftigt i antallet af testmulighederne. Arkivfoto: André Thorup
Som følge af en kraftigt faldende efterspørgel, bliver der fra og med næste uge skåret voldsomt i antallet af testtider. Der er dog stadig mulighed for at få foretaget både PCR- og kviktest i Tønder Kommune.

Tønder: Der bliver fra uge 37, altså den den kommende uge, skåret kraftigt i antallet af testtider i Tønder Kommune. Det skyldes den positive udvikling i smitten i Tønder Kommune og på landsplan. I løbet af uge 35 blev der foretaget 3134 kviktest i kommunen af firmaet Carelink. Det antal er et fald på 1000 tests i forhold til uge 34.

- Fra nationalt plan har man besluttet at nedsætte kapaciteten af kviktests. Derfor har alle kommuner skullet skære voldsomt ned, og det er på den baggrund, vi skærer ned. Og så er der heller ikke mange, der møder op og bliver testet mere, så vi har rigelig kapacitet i forhold til dem, der bliver testet, siger Peter Michael Jørgensen, der er chefkonsulent ved Tønder Kommune og arbejder med test- og vaccinationsindsatsen.

Det vil dog fortsat være muligt at få både PCR- og kviktests flere steder i Tønder Kommune.

Annonce

Her kan du blive testet:

Kviktest: Ventesalen ved Rømø Sylt færgen, lørdage fra kl. 10-15.

Skærbæk: Den tidligere skole, fredage fra kl. 13-18 og lørdage fra kl. 10-14.

Tønder: Kærgårdsvej på hverdage fra kl. 8-20 og weekend og helligdage fra kl. 9-20.

PCR-test: Klosterhallen i Løgumkloster, tirsdage fra kl. 12-17.

Toftlund Hallerne, torsdage fra kl. 12-17.

Testcenter Tønder, hverdage 8-18, weekend og helligdage 10-16.

Peter Michael Jørgensen ser det dog som en positiv udvikling, at antallet af kviktest falder.

- De fleste er vaccineret, og derfor har de ikke behov for at blive testet i samme omfang som tidligere. Og så trækker turistsæsonen heller ikke så meget på testkapaciteten som tidligere, fordi den er ved at være forbi, siger han.

De fleste er vaccineret, og derfor har de ikke behov for at blive testet i samme omfang som tidligere.

Peter Michael Jørgensen

Elever testes lokalt på skoler

Mandag trådte nye retningslinjer i kraft på landets skoler, som gjorde, at nærkontakter ikke skal være i karantæne. Det har blandt andet betydet, at flere elever, som har været nærkontakter til en smittet elev, er vendt tilbage i skole, selvom de var nærkontakter. Skoleelever har dog fortsat mulighed for at blive testet lokalt.

- Elever, der ikke er blevet vaccineret endnu, kan blive testet på skolerne. Og hvis der er smitte i en klasse, så kan vi også rykke ud og teste blandt eleverne, som vi vurderer har været nærkontakter, siger Peter Michael Jørgensen.

Annonce

Tredje stik til plejehjemsbeboere

Fra og med den kommende uge vil plejehjemsbeboere blive tilbudt et tredje vaccinestik.

- Det skal forebygge, at vi får smitte ind blandt vores plejehjemsbeboere og særligt sårbare borgere, som man inden for sygehusverdenen vurderer har behov for det, siger Peter Michael Jørgensen.

Det er Sygehus Sønderjyllands vaccinationsteams, som også har været at finde i kommunens vaccinationsklinikker, som kommer til at stå for vaccinationerne af de personer, som skal have det tredje stik.

- Der skal ikke bestilles tid for plejehjemsbeboerne. Der får de besøg af et vaccinationshold. Omvendt forholder det sig for særligt sårbare borgere. De vil blive indkaldt via E-boks, som man kender det fra vaccinationsprogrammet, siger Peter Michael Jørgensen.

Annonce

Smitten er stabil

I Tønder Kommune har smitten stabiliseret sig og befinder sig på et stabilt niveau. I løbet af den seneste uge er 27 personer blevet smittet med covid-19.

Det giver smitten et incidenstal per 100.000 indbyggere på 73. Det er et tal, som Peter Michael Jørgensen er godt tilfreds med.

- Det ser fornuftigt ud, og der er ikke sket de store stigninger. Vi ligger på et niveau, som vi kan forvente. Jeg er dog spændt på at følge med i, hvad der sker på skoleområdet i den kommende periode, fordi vi er begyndt ikke at sende nærkontakter hjem, siger han.

Annonce
Tønder For abonnenter

Analyse: Nyd førstepladsen, så længe det varer

Danmark

Onsdagens coronatal: Nu er over 74 procent af befolkningen færdigvaccineret

Annonce
Annonce
Annonce
Sønderborg

Første spadestik til logistikcenter taget: Nu kan byggeri til 130 millioner gå i gang

Esbjerg For abonnenter

Fængselsdom: 21-årig mand voldtog hash-lammet kvinde to gange efter at have givet hende en stærk joint

Aabenraa

Om et år går det løs: Lokal vognmand skal hente de nye affaldsbeholdere

Aabenraa For abonnenter

Sønderjyder udfordrer myndigheder: Vil have regnvandsbassin i beskyttet område

Sønderborg

Sådan skal Sønderborg blive vildere: Næsten 800.000 kroner til at hjælpe naturen

Kolding For abonnenter

Voldtægtssag skaber utryghed hos beboere i ungdomsboliger: - Jeg føler hele tiden, jeg skal gå og holde øje med, hvem der render rundt her

Tønder

Elever: - Fredsplakaterne er et godt talerør, som kan være med til at give folk en øjenåbner

Tønder

Butikscenter står snart halvtomt: Kommunen arbejder på femte år videre med at etablere lyskryds i området

Danmark

Hun så sin konto gå i nul, mens hun talte i telefon med svindleren

Team Esbjerg For abonnenter

Hun fik chancen på en uvant position: Tyrkiske Türkoglu og norske Reistad lyste op og sørgede for den forventede sejr

Sønderjyske Fodbold For abonnenter

Islænding sparkede bolde i kassen, anfører efterlod et hullet forsvar, og SønderjyskE var ved at smide stor pokalføring

Team Esbjerg

En glædelig nyhed: Bomstærk Team Esbjerg-profil nærmer sig et comeback

Annonce