Annonce
Nordtyskland

Nu bliver det endnu mere kaotisk at rejse ind i Danmark

Arbejderne gik mandag i gang med at afspærre omfartsvejen i retning mod Kruså.
Annonce

FLENSBORG: Man kan allerede nu godt forberede sig på endnu længere ventetid, hvis man vil fra Flensborg til Danmark. Her var presset i forvejen stort på grund af den danske indrejsekontrol.

Ved samtlige åbne grænseovergange er der til dels kilometerlange køre. Mandag lød så startskuddet til vejarbejdet på Flensborgs omfartsvej, B200, der fører frem til grænsen ved Kruså.

Formentlig frem til midten af september vil vejen være spærret i nordgående retning mellem tilkørsel Duburg og Wassersleben.

I den periode bliver al trafik ledt gennem de to vejbaner i sydgående retning.

På strækningen gælder en hastighedsgrænse på 60 kilometer i timen.

En svag trøst er der dog for de mange, der vil på indkøb syd for grænsen. Bortset fra enkelte dage vil de fleste til- og frakørsler nemlig fortsat være åbne, så man kan nå frem til butikkerne.

Istandsættelsen af omfartsvejen er budgetteret til at koste rundt regnet ni millioner euro.

Lokale politikere fra det konservative CDU i Flensborgs byråd havde forgæves forsøgt at få vejarbejdet udsat.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

Budskabet er forstået – vistnok

Ribe Esbjerg HH For abonnenter

Fjerde gang var lykkens gang: Ribe-Esbjerg på pointtavlen efter fredagsdrama i Lemvig

Annonce