Annonce
Kolding

Nu bliver græsset slået og ukrudtet bekæmpet

Kommunens driftsfolk bliver kun sendt ud på opgaver, som de kan udføre enkeltvis - såsom at slå græs på kommunens grønne områder. Arkivfoto: Ludvig Dittmann
Kolding Kommune har sendt driftsfolkene på det grønne område på arbejde igen efter hjemsendelse. De ordner udendørs opgaver, som de kan udføre alene.

Kolding. Nu begynder kommunens folk igen at klippe græs, bekæmpe ukrudt, feje, fjerne graffiti og ordne andre udendørs opgaver, som medarbejderne kan udføre alene.

Driftsmedarbejderne inden for det grønne område har ligesom mange andre offentligt ansatte i ikke-kritiske funktioner været sendt hjem under coronakrisen for at bremse smitten.

Men nu har myndighederne åbnet op for, at medarbejderne inden for det grønne område kan genoptage arbejdet med udendørs opgaver, som kan løses, uden at personalet kommer i nævneværdig kontakt med andre.

- Vi har allerede slået græs på Kolding Stadion, og tirsdag vil 25-30 af vores driftsmedarbejdere være i fuld sving med at slå græs, bekæmpe ukrudt, og hvad der ellers presser sig på, oplyser anlægs- og driftschef Martin Sejersgaard-Jacobsen i en pressemeddelelse.

Alt arbejde skal udføres uden nævneværdig kontakt med andre, og derfor henstiller vi selvfølgelig også til, at man holder god afstand til vores medarbejdere, hvis man møder dem ude i det fri.

Martin Sejersgaard-Jacobsen, drifts- og anlægschef, Kolding Kommune.

Enkeltvis

For fortsat at undgå smittespredning har ledelsen taget en lang række forholdsregler for at sikre minimal kontakt til kolleger og borgere. For eksempel skal alle opgaver kunne udføres enkeltvis, medarbejderne kommer til at køre alene rundt i bilerne, køretøjerne skal sprittes grundigt af efter brug, frokost- og middagspauser skal holdes i bilen eller i det fri, og de ansatte møder forskudt eller kører ud hjemmefra.

Anlægs- og driftschefen er glad for, at driftsmedarbejderne lige så langsomt kan komme i gang med deres arbejde igen, når det vel at mærke kan udføres på en sundhedsmæssig forsvarlig måde.

- Foråret er normalt en travl tid for os, for det er nu, at græsset, ukrudtet og hækkene for alvor begynder at gro. Men vi er fuldt opmærksomme på, at alt arbejde skal udføres uden nævneværdig kontakt med andre, og derfor henstiller vi selvfølgelig også til, at man holder god afstand til vores medarbejdere, hvis man møder dem ude i det fri, siger Martin Sejersgaard-Jacobsen.

Annonce
Kolding For abonnenter

Ukrainer idømt fire års fængsel, udvisning og bøde på 71 mio kr. i stor sag om ulovlig cigaretfabrik: - Først i dette øjeblik er det gået op for mig, hvor alvorligt det er

Danmark

Onsdagens coronatal: 353 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Anklager om flerårig dom i sagen om illegal cigaretfabrik: - Det viser, hvor alvorligt sådan noget her faktisk er

Danmark

CureVacs vaccine opfylder ikke kriterier i afgørende studier: Den er kun 47 procent effektiv

Annonce