Annonce
Billund

Nu bliver kulturtalenter også fejret: Hæderspris bliver til ærespris

Godt 320 idrætsudøvere, trænere, ledere og pårørende var med, da Billund Kommune i april 2018 uddelte hædersbevisninger til 196 idrætsudøvere og Hæderspris til OL-deltager Michael Jørgensen. Arkivfoto: Chresten Bergh

Billund Kommune vil fremover ikke kun hæder sportstalenter, men også folk, som har gjort noget særligt inden for kultur.

Annonce

Billund Kommune: Fremover er det ikke bare sports- og idrætstalenter, som Billund Kommune kommer til at hædre hvert forår.

Den tidligere uddeling af hædersbevisninger til de bedste sportslige præstationer i kommuner bliver nemlig omdannet til et sports- og kulturgalla, og antallet af priser udvides fra to til seks.

- Det er er rigtig godt koncept som Kultur- og Fritidsrådet har lavet. Vi har flere gange talt om at udvide antallet af priser, for der er rigtig mange flotte præstationer i vores kommune, og samtidig er vi heldige at have en fantastisk flok af frivillige ildsjæle, der gør det muligt for udøverne at dyrke deres fritidsinteresse. Det bliver dejligt at kunne hædre flere af dem, siger Ib Kristensen (V), borgmester, via en pressemeddelelse.

De fire nye priser

Årets Hold: Prisen, der hylder holdfællesskabet og præstationen, der opnås i kraft af hele holdets præstation. Det kan være en opnåelse af et mesterskab eller unikke præstationer/handlinger. Årets hold kan også være inden for kultur.Årets individuelle præstation: Prisen, der går til toppræstationen på det individuelle niveau. Eksempelvis mesterskabsplads eller tilsvarende status regionalt/nationalt eller en enestående individuel præstation, der udmærker sig ud over det sædvanlige.

Årets træner/leder: Er prisen til træneren/lederen, der løftet opgaven udover det sædvanlige, inspirer, er nytænkende eller på anden måde leverer en særlig indsats, der fortjener et særlig skulderklap.

Årets spire: Træneren, lederen, arrangøren eller udøveren inden for kultur og idræt, som har talent til at blive til noget indenfor sit felt. Kan f.eks. også gives til et ungt spirende bestyrelsesmedlem.

Annonce

Nye priser

Tidligere er der foruden hædersbevisningerne blevet uddelt en hæderspris. Det bliver nu til en ærespris, hvor modtageren får 5.000 kroner samt diplom og et kunstværk fra lokal kunstner. Æresprisen kan gives for en helt særlig indsats inden for enten kultur- eller idræt.

Der er også tidligere uddelt en talentpris af Billund Kommunes samvirkende idrætsforeninger, der opløste sig selv i forbindelse med dannelsen af et fælles Kultur- og Fritidsråd. Den vender tilbage og kan gå til børn og unge mennesker, der er villige til at yde en ekstra indsats og dygtiggøre sig inden for deres felt, som enten kan være musik, kunst, idræt eller andet kultur. Det er ikke en elitepris.

Samtidig indfører kommunen fire nye priser. De er årets hold, årets individuelle præstation, årets træner/leder og årets spire.

- Med de fire nye priser får vi lejlighed til at hylde både de ekstraordinære præstationer og hylde talentet hos både udøvere og hos trænere/ledere/arrangører inden for både idræt og kultur, hvilket er en fantastisk udvidelse af det tidligere hædersarrangement. Vi har mange dygtige talenter inden for idræt og kultur i kommunen, der fortjener at blive hyldet, siger Stephanie Storbank (V), der er formand for unge- og kulturudvalget i Billund Kommune, i pressemeddelelsen.

Annonce

Åben for indstillinger

Det nye Sports- og Kulturgalla holdes onsdag den 22. maj. Man kan allerede nu indstille til de forskellige priser via kommunens hjemmeside. Den 15. april er sidste frist for at indstille kandidater.

Igen i 2019 vil der være hædersbevisninger til både unge under 18 og de udøvere over 18, der har opnået ekstraordinære toppræstationer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa For abonnenter

Afstandskrav er lempet: Skolerne er klar til næsten normale skoledage

Annonce