Annonce
Regionalt

Nu bliver syddanske busser grønnere

En del af Sydtrafiks busser bliver grønnere, idet de skal køre på biodiesel. Foto: Jens L. Hansen
De to trafikselskaber i Region Syddanmark, Sydtrafik og FynBus, har fået bevillinger fra staten på i alt godt 10 mio. kr. til at gøre regionale busruter mere klimavenlige.
Annonce

Nogle af de i alt 201 regionale busser, der i dag kører rundt i Region Syddanmark, vil snart blive mere klimavenlige. Det skriver regionen i en pressemeddelelse.

Staten har nemlig som en del af et testprojekt bevilget Sydtrafik og FynBus henholdsvis 6.140.000 kr. og 3.977.000 kr. til at erstatte brugen af diesel med biodiesel og el.

Hos Sydtrafik vil man i forbindelse med det kommende udbud af 20 regionale busser skifte den almindelige diesel ud med den miljøvenlige biodiesel. Det vil spare klimaet for op mod 3.250 tons CO2 i den toårige driftsperiode. De godt seks mio. kr. skal dække merudgiften til busoperatøren for kørsel med biodiesel.

De regionale ruter er kendetegnet ved længere ruter, der går på tværs af kommunegrænser, og det er ikke helt enkelt at benytte grønne drivmidler, som sikrer en stabil drift over længere afstande. Elbusser er tidligere blevet fravalgt pga. den begrænsede rækkevidde, men teknologiudviklingen går stærkt disse år, og inden for få år forventes markant forbedret batteriteknologi, der vil åbne for nye muligheder med emissionsfrie og miljøvenlige elbusser på de regionale ruter.


De mange ansøgninger til puljen viser, at der er flere projekter, end der er midler til. Derfor håber vi på, at der kommer en ny statslig pulje, der kan bidrage til at fremme den grønne omstilling af den kollektive regionale transport.

Søren Rasmussen (DF), formand for Udvalget for regional udvikling


De to projekter er vigtige skridt i den grønne omstilling og vil give trafikselskaberne værdifuld viden i forhold til fremtidens regionale buskørsel. Regionsrådet arbejder for en grøn klimaneutral transport og har i december 2020 indgået en klimasamarbejdsaftale med regeringen, hvori det fremgår, at alle nye udbud af busser på regionale ruter fra 2021 skal være CO2-neutrale eller nulemissionsbusser.

Annonce

Flere projekter end midler

En attraktiv kollektiv trafik er i sig selv afgørende for den grønne omstilling, og derfor skal serviceniveauet i den kollektive trafik ikke påvirkes. Forudsætningen for den grønne omstilling er således, at den økonomiske ramme er til stede, og at det er teknisk muligt.

- Jeg er glad for, at det er lykkedes at få midler til de to projekter. Det vil bidrage til den grønne omstilling af den regionale kollektive trafik, som prioriteres i den regionale udviklingsstrategi ”Fremtidens Syddanmark”. Teknologiudviklingen går hurtigt, og mulighederne for en grøn busdrift forbedres, men det er også vigtigt, at der findes midler til at fremme den grønne omstilling, så alternativet ikke bliver serviceforringelser. De mange ansøgninger til puljen viser, at der er flere projekter, end der er midler til. Derfor håber vi på, at der kommer en ny statslig pulje, der kan bidrage til at fremme den grønne omstilling af den kollektive regionale transport, siger formanden for Udvalget for regional udvikling, Søren Rasmussen (DF).

Region Syddanmark har sammen med trafikselskaberne stået for ansøgningerne til den statslige pulje ”Grøn buspulje til regionale busser og øer”, som er på 75 mio. kr. Der er blevet ansøgt for i alt 134 mio. kr. i denne runde. Region Syddanmark har sammen med FynBus også søgt om midler til en brintbus, hvilket dog ikke blev imødekommet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Problemer med Venstres online-afstemning: Jørgen fik ikke chancen for at stemme på Line

Erhverv For abonnenter

Familievirksomhed lever af at lave lyd og lys til store arrangementer: Sådan lykkedes det at lave overskud trods corona-nedlukning

Sport

Danmark slider sig i VM-semfinalen i vild gyser

Sønderjyske Fodbold

Første vintertransfer er på plads: SønderjyskE henter svensk forsvarsspiller

Annonce