Annonce
Esbjerg

Nu er den gal med affaldet

Annonce

Læserbrev: Affaldssorteringen er et af de helt store politiske spørgsmål, og Esbjerg Kommune er nu kommet på banen med en bedre opdeling af affaldet.

Denne opdeling, som træder i kraft lige om lidt, indebærer, at bioaffaldet, altså madaffald, skal sorteres for sig, og vil have sit eget rum i affaldsspanden.

Det er spændende med det fokus, der bliver rettet imod madaffald, og som gerne skulle medvirke til et mindre madspild, samt bedre udnyttelse af indkøbte madvarer, der også alt andet lige vil være en bedring af økonomien.

Så langt, så godt. Forgangne weekend havde vi en forlænget weekend i et område i Thisted Kommune, hvor de længe har været i gang med omhandlede affaldssortering.

Der er så dukket et meget ubehagelig følge op af nævnte sortering af madaffaldet, idet affaldsspanden kun tømmes hver 14 dag.

Det har afstedkommet, at der udvikles maddiker i affaldet. En meget ubehagelig og meget ulækker og ikke mindst meget ildelugtende følge af ordningen.

Der er selvfølgelig meldt alvorlig rengøring af affaldsspanden, hvilket nok vil komme som en overraskelse for rigtig mange, idet en almindelig spuling ikke vil være nok til at fjerne det ildelugtende.

I Thisted kommune er der så opstået et nyt privat firma, der kører rundt og tilbyder rengøring af affaldsspandene for et beløb af 125 kroner.

Altså en ny arbejdsplads med afledte udgifter for forbrugerne, skatteborgerne.

Problemet med maddiker er selvfølgelig mest forekommende i de lune måneder.

Har Esbjerg kommune forholdt sig til opgaven, rengøring af affaldsspande med madaffald? En opgave, der synes at være lidt mere omfattende end det at skylle en affaldsspand brugt til haveaffald.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sønderjyske Herrehåndbold For abonnenter

Thomas Mogensen farede vild på landevejen og mistede noget af sig selv

Annonce