Annonce
Tønder

Nu er den god nok: Færger åbnes for tyske ø-turister

Personale og mandskabet på færgerne RömöExpress og SyltExpress står her klar på kajen i Havneby. Efter en ny transitaftale mellem danske og tyske myndigheder indsættes begge færger på Vadehavsruten fra og med på onsdag. Foto: Rømø Sylt Linje
I sidste uge skabte divergerende meldinger forvirring ved grænsen. Nu er det officielt: Tyske turister må godt benytte Danmark som transitland. Det er godt nyt for Rømø Sylt-forbindelsen, der fra onsdag den onsdag den 27. maj indsætter en ekstra færge på ruten.
Annonce

HAVNEBY: I sidste uge var forvirringen komplet. Nu er der skabt klare linjer.

Fra og med mandag morgen er den ellers lukkede danske landegrænse åben for tyske turister, der ønsker at benytte Danmark som transitland for at tage på ferie i Sverige eller på den tyske ferieø Sylt.

- Transit gennem Danmark med henblik på ferieophold udenfor Danmark: For eksempel har en person med fast bopæl i Tyskland, der ønsker at rejse igennem Danmark med henblik på at holde ferie i Sverige eller andetsteds i Tyskland, eksempelvis Sylt, et anerkendelsesværdigt formål med indrejsen, skriver rigspolitiet i den nyeste udgave af Covid 19-restriktionerne.

At ferieturen til Sylt op til en forlænget pinseweekend er blevet til et anerkendelsesværdigt formål,er ikke mindst godt nyt for Rømø Sild-forbindelse. På onsdag indsætter rederiet en ekstra færge, RömöExpress, på ruten for at kunne klare det forventede pres af både passagerer og biler. Dermed er der lagt op til, at Rømø Sylt-forbindelsen tilbyder timedrift på ruten med op til 30 daglige afgange.

Bliv i bilen

I bestræbelserne på at holde smitterisikoen på et absolut minimum, har rederiet udarbejdet et omfattende sikkerheds- og hygiejnekoncept.

Blandt andet er det tilladt at blive siddende i køretøjerne på bildækket, og oppe i restauranterne er antallet af borde og stole reduceret.

Desuden er der mulighed for at købe mad og drikke "to go".

Annonce

Forvirringen

Forvirringen omkring den udvidede færgesejlads og dermed en ny sprække i den ellers lukkede landegrænse opstod, da Rømø Sild-overfarten forelden meldte ud, at Danmark var åbent som transitland for tyske campister, der ville benytte færgeforbindelsen til at komme til og fra Sylt.

De turister, der valgte denne løsning og havde en gyldig færgebillet med som dokumentation, blev imidlertid afvist ved grænsen og måtte i stedet ty til togforbindelsen mellem Niebüll og Westerland. Det resulterede i trafikkaos i og omkring Niebüll, hvor den længste kø på vejen mod banegården blev målt til 11 kilometer og hvor ventetiden nåede op til fem timer.

Men nu er transitaftalen mellem delstatsregeringen i Slesvig-Holsten og de danske myndigheder altså forhandlet på plads.

- Vi vil gerne takke alle der har gjort det muligt, ikke mindst ministerpræsident Daniels Günther og de danske myndigheder, der med åbningen for transittrafikken har bidraget til en markant forberedning af rejseforholdene til og fra Sild, siger forretningsfører for Rømø Sild-overfarten, Tim Kunstmann.

Annonce

Gradvis åbning

Oprindeligt var det planen, at den udvidede sejlplan med færgen RömöExpress skulle være trådt i kraft den 30. april. Men coronakrisen gjorde, at Sild i lighed med de øvrige tyske ferieøer blev lukket helt ned i marts. Rømø Sild-linjen sejlede i flere uger med en nødplan med kun fire daglige afgange. De blev primært benyttet af lastvognstog, der sørgede for at levere forsyninger til ø-boerne. Senere i forløbet fik også grænsependlere mulighed for at benytte færgen og dermed grænseovergangen til søs.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Trods punktering kom pakkerne ud

Annonce