Annonce
Varde

Nu er der elever nok: Kvie Sø Efterskole åbner til august

Peter Fog og Stine Tryk er to af de aktive kræfter bag efterskolen, der nu kan åbne til august. Arkivfoto: Jon Tolstrup Jensen
Kvie Sø Efterskole har været i en mindre krise, fordi efterskolen manglede både penge og elever for at kunne åbne til august. Men nu er krisen overstået.

Ansager: I begyndelse af maj stod det klart, at Kvie Sø Efterskole manglede en million kroner og fire elever. Det var en betingelse for at kunne låne til en nødvendig ombygning. Så hvis forholdene ikke blev bragt i orden inden 15. maj, så ville efterskolen ikke åbne alligevel som planlagt.

9. maj forlød det, at næsten alle penge var fundet, men der manglede stadig to elever.

Nu er alle de sorte skyer på himlen væk. På Facebook skriver efterskolen:

"I skrivende stund har vi nu nået målet om de 35 elever. Vi er mega glade!"

Annonce

En specialefterskole

Kvie Sø Efterskole skal være en efterskole for for unge med blandt andet Downs syndrom, autisme og andre læringsvanskeligheder. Baggrunden for oprettelsen af skolen er, at der kun er en lignende efterskole, og den ligger øst for Storebælt.

Det er kræfter fra Varde Kommune, der har været igangsættere af projektet, og efterskolen skal være ved Kvie Sø, fordi der her var ledige bygninger, der egner sig til formålet. I bygningerne var der tidligere en døgninstitution, der hed Tippen. Den blev lukket meget pludseligt ved udgangen af 2017.

Det er Varde Kommune, der ejer bygningerne, og en stor velvilje fra kommunen har været meget afgørende for, at det kan lade sig gøre at lave efterskolen. Kvie Sø Efterskole har fået lov til at råde over bygningerne i to år, før den behøver at betale for dem. Til gengæld har det ikke været muligt for kommunen at give et driftstilskud på grund af konkurrencehensyn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hemmelighedskræmmeri er uhyrligt

Danfoss beviser endnu engang en familieejet virksomheds styrke i forbindelse med sagen om den voldsomme forurening på Himmark Strand på Als. Her dumpede Danfoss med myndighedernes tilladelse årligt tonsvis af flydende industriaffald i 1950’erne og 1960’erne. Man vidste dengang ikke bedre, og Danfoss kan juridisk ikke gøres ansvarlig for udledningen. Jura og moral er imidlertid vidt forskellige ting. Og det moralske ansvar tager Danfoss på sig. Derfor er koncernen frivilligt gået i spidsen for det arbejde, som efter planen skal gøre området giftfrit senest i 2023. På egen hånd har Danfoss desuden iværksat den forundersøgelse, der skal afdække problemet. Sådan handler et firma, der skeler mere til anstændighed end bundlinje. Storsind i den målestok kan man udvise, når ejerne ikke er udenforstående aktionærer med et fuldt legitimt ønske om det maksimale udbytte af deres investering. Her har vi i stedet at gøre med familien Clausen, der ved denne og talrige andre lejligheder har bevist deres engagement i lokalsamfundet. Samme redelighed kunne man ønske sig fra Sønderborg Kommune. Her er der imidlertid spillet med beklageligt fordækte kort i denne sag. En aktindsigt afslører, at kommunaldirektør Tim Hansen forsøgte at mørkelægge et møde om forureningen mellem kommunen samt repræsentanter for Danfoss og regionen sidste år i oktober. Penge var motivet til hemmelighedskræmmeriet. Et udviklingsselskab var langt fremme med planerne for ferieområdet Nordals Ressort. I den forbindelse ville det være særdeles ubelejliget, hvis pressen begyndte at skrive om en kraftig forurening kun godt en kilometer fra ferieparadiset – mente altså kommunaldirektøren. En række eksperter vurderer samstemmende, at kommunaldirektøren hermed groft har overtrådt reglerne. Hvis det er tilfældet, må det naturligvis have konsekvenser. Men allerede nu kan der faktisk fældes en dom over Tim Hansen: Sådan handler en kommunal topchef, der skeler mere til bundlinjen end anstændigheden.

Annonce