Annonce
Ugens Bedste

Nu er der også lyd i din avis hver dag

En avis er da noget, jeg læser, vil de fleste tænke. Det er det da også stadig, uanset om du læser vores artikler på avispapir eller på en skærm.

Men nu kan du også lytte til din avis. Du har som abonnent fuld adgang til indholdet på jv.dk, hvor der nu dagligt er en podcast, lavet af vores Danmark-redaktion.

Den daglige podcast ligger også i app'en Nyhedskiosken, hvor papir- og e-avis abonnenter kan finde de ni lokale udgaver af JydskeVestkysten. Der er tale om udsendelser, hvor der bliver taget udgangspunkt i historier og mennesker med betydning for dig og mig her i denne del af landet. Derfor udkom vi i tirsdags med en podcast, som på 20 års dagen så tilbage på orkanen, der hærgede især den sydlige del af Danmark.

I denne uges anbefalinger af artikler fra den seneste uge har jeg valgt podcasten Politik med Funding og Løvkvist, hvor de to journalister fra Danmark-redaktionen med fornavnene Thomas og Kasper dels taler om den netop indgåede finanslov og dels tager en JydskeVestkysten-artikel op. Den handler om sagen med Landbrugsstyrelsen i Augustenborg, hvor styrelsen har opgivet at finde en vicedirektør, der har tjenestested på Als og i stedet får lov at have sin arbejdsadresse i København.

Det er et emne, som passer godt til den slags historier, vi gerne vil have fokus på: Balancen mellem København og resten af landet. Der er nogle skævheder, som trænger til at blive rettet op. Det gælder også i mediernes dækning af Danmark, som desværre kommer til udtryk i den DR1-dokumentar, Ryd Forsiden, hvor JydskeVestkysten deltager sammen med Berlingske og Information fra København. Alle tre mediehuse er blevet fulgt lige meget, men der er færrest klip med fra JydskeVestkysten, selv om vi selv synes, der har været masser af gode muligheder for at vise, hvordan blandt andet et folketingsvalg bliver dækket uden for Hovedstaden.

300.000 seere så første afsnit i søndags, som i Politikens anmeldelse fik blot to af seks hjerter, mens Berlingske gav den fem af seks stjerner. Døm selv, hvis du ikke har set afsnittet. Du kan finde det på DR's hjemmeside eller tv-app. Andet afsnit bliver vist søndag kl. 20-21 på DR1.

God fornøjelse med at lytte, se og læse!

Annonce
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];