Annonce
Biler

Nu er det slut med IAA-biludstillingen i Frankfurt

IAA-messen i Frankfurt har i mange år været den største biludstilling i verden og hjemmebane for tysk bilindustri. Men de seneste år er messen skrumpet, og nu skal udstillingen genopstå i en ny form i en anden tysk by. Foto: Mercedes
Den store IAA-messe lukker og slukker i Frankfurt og skal genopstå i en ny form i anden tysk by.

Masser af nye bilmodeller i skarpt spotlight, haller så store som fodboldstadioner og en magi med designer-touch fra den store internationale bilverden.

Den store IAA-messe i Frankfurt har i årtier været for bilentusiaster, hvad Roskilde Festival har været for musikelskere - et sted, hvor man både blev beriget og begejstret med nyt, man måske ikke anede eksisterede, og hvor man sagtens kunne slide et sæt skosåler op i løbet af et par dage.

Men det er nu slut med den internationale biludstilling i det store messecenter med skyskrabertårnet i den sydtyske finansby, der i siden starten i 1951 har kunnet kalde sig en af verdens største biludstillinger.

VDA, som er sammenslutningen for den tyske bilindustri, har nemlig besluttet, at posen skal rystes, og messen skal genopfinde sig selv i en anden tysk storby. Baggrunden er klar: Verden over er de store biludstillinger pressede, og det gælder også i Frankfurt, hvor besøgstallet senest faldt fra 810.000 i 2017 til 560.000 i fjor. Det har gjort udslaget for arrangørerne, som nu har muligheden for at komme videre, fordi en årelang aftale med det enorme messecenter i Frankfurt udløber.

Annonce

IAA messen i Frankfurt

Har rødder tilbage til 1951, er arrangeret af VDA, som organiserer den tyske bilindustri, og foregår hvert andet år. Seneste show var i 2019, hvor besøgstallet var faldet til 560.000 gæster mod 810.000 gæster ved showet i 2017.

Store shows

Optimismen var ellers stor op mod en af de hidtil største messer i 2015, hvor de tyske mærker traditionelt set har brugt hjemmebanefordelene til at vise flaget med pomp og pragt.

Det gjaldt især premium-mærkerne Audi, BMW og Mercedes, som opbyggede enorme stande til mange millioner euro, VW holdt endda koncernens legendariske ”Group Nights” i en sportsarena uden for byen.

Vinden var dog begyndt at vende. Selv om mange af de gæster, som kigger forbi på en sådan messe, er i købshumør, var flere og flere begyndt at orientere sig på nettet, mens nogle bilproducenter viste nyhederne på mindre og mere målrettede kundearrangementer.

Som et tegn på udviklingen havde Volvo allerede i 2015 meldt fra for at koncentrere sig om Genève som det eneste europæiske motorshow, hvor mærket stillede op.

Ved udstillingen i 2017 og senest i 2019 havde en lang stribe mærker fulgt med og meldte fra.

Dieselgate ændrede meget

Det store ryk kom med dieselgate, som rullede midt under udstillingen i 2015. Det satte sit præg to år efter, hvor bilproducenterne ikke alene havde færre penge at bruge på showet, kæmpe ekstravagante shows ville også være dårlige signaler at sende i en tid med en miljøskandale hængende over hovedet.

Bilmessen skal nu genskabe sig i en tid, hvor elbiler, connectivity, bæredygtighed og selvkørende biler er nogle af de store mantraer. Her er byer som Berlin, Hamborg eller München nævnt som muligheder.

Messen i Frankfurt har kørt parløb med det store motorshow i Paris, som er hjemmebanen for de franske mærker. Her har arrangørerne lovet gennemgående fornyelse, når det næste show løber af stablen her til efteråret.

Det bliver interessant at se, om IAA-messen kan genopfinde sig selv med samme optimisme.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Esbjerg står sammen: Stor donation af beskyttelsesudstyr til Sydvestjysk Sygehus

Leder For abonnenter

Åbne kirker var tåbelig ide

Bevares. Vi kan nok alle trænge til et trøstende ord i denne krisetid med udsigt til både sygdom og økonomisk nedtur. Her er det kristne budskab om tro, håb og kærlighed så relevant som nogensinde. Men vi behøver ikke at være fysisk sammen om den oplevelse. Den moderne teknologi byder på rigelig mulighed for at forrette gudstjenester på utraditionel, men sikker vis. Derfor må man undre sig over, at Kirkeministeriet i første omgang besluttede at åbne kirkerne til påske. Naturligvis er påsken en af kirkeårets største helligdage. Men enestående forhold kræver også enestående løsninger. Den nuværende epidemi er absolut en af de undtagelser, der berettiger til for en gangs skyld at aflyse den fysiske kirkegang – selv i påsken. Statsminister Mette Frederiksen har stillet danskerne i udsigt, at vores samfund langsomt kan åbne op igen efter påsken. Betingelsen er, at smittekurven fortsætter med at flade ud. Det sker imidlertid kun, hvis vi viser agtpågivenhed og undgår letsindig adfærd. I praksis vil det formentlig i de fleste kirker være muligt at gennemføre en påskegudstjeneste med god afstand mellem deltagerne. Ikke desto mindre er netop en gudstjeneste netop et eksempel på, at flere mennesker unødigt forsamles. Derfor er det godt, at beslutningen nu er trukket tilbage. Blandt andre sognepræst Dennis Voss Stensgaard fra Vester Nebel havde på forhånd afviset at holde gudstjeneste. I hans tilfælde kunne det ske med god samvittighed. Han er sygemeldt, fordi han formentlig selv er smittet med coronavirus. Ikke desto mindre gav han i utvetydige vendinger udtryk for sin frustration over kirkeministeriets udmeldinger. I hans øjne var det blandt andet en hån mod de unge, der netop på grund af den aktuelle epidemi har fået udskudt deres konfirmationer til august og september. Koldings borgmester, Jørn Pedersen var enig og opfordrede andre præster til at følge Dennis Voss Stensgaards eksempel. Lykkeligvis bredte den sunde fornuft sig til sidst også til ministeriet.

Annonce