Annonce
Regionalt

Nu er svinepesten kun 423 kilometer fra grænsen: Tysk smittetal runder 50

Trods fundet af afrikansk svinepest endnu tættere på Danmark, er det fortsat Fødevarestyrelsens vurdering, at risikoen for, at sygdommen spredes til Danmark, er meget lav. Dette billede er fra Lille Vildmose i Danmark. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Onsdag blev det 50. tilfælde af afrikansk svinepest bekræftet i et tysk vildsvin. 49 af de syge dyr er fundet i samme område, men et enkelt er fundet længere mod nord og dermed tættere på grænsen til Danmark.
Annonce

Landbrug: Den afrikanske svinepest er endnu engang rykket tættere på grænsen til Danmark. Onsdag rundede det samlede antal døde vildsvin med sygdommen i Tyskland 50, og et enkelt af disse dyr er fundet knap 60 kilometer nord for det område, hvor resten er fundet.

Dermed er smitten nu kun 423 kilometer fra den dansk-tyske grænse. Det fik onsdag Fødevarestyrelsen til at udsende en trusselvurdering, hvori styrelsen skriver, at den fortsat vurderer, at der er meget lav risiko for, at smitten breder sig til danske svinebesætninger.

Hvis smitten kommer til Danmark vil det få store konsekvenser for dansk eksport ud af EU, og ifølge Miljø- og Fødevareministeriet kan et udbrud i Danmark komme til at koste 11 milliarder kroner.

Det omstridte grænsehegn mellem Danmark og Tyskland blev således opført for at holde inficerede vildsvin ude af Danmark. Da beslutningen i marts 2018 blev taget af den daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti, var der ingen smittetilfælde i Tyskland.

Nu er der til gengæld 50, og de er alle fundet nær den polske grænse, hvor der har været et større udbrud. Det føromtalte vildsvin, der er fundet tættest på Danmark, er fundet i kommunen Bleyen-Genschmar i region Märkisch-Oderland. Det ligger udenfor det afgrænsede område, hvor de 49 andre svin er fundet.


Hvis smitten kommer til Danmark vil det få store konsekvenser for dansk eksport ud af EU, og ifølge Miljø- og Fødevareministeriet kan et udbrud i Danmark komme til at koste 11 milliarder kroner.


Det første syge vildsvin blev fundet i Tyskland i begyndelsen af september, og det fik hurtigt Kina, Japan og Sydkorea til at lukke for al eksport fra landet. Det har også fået konsekvenser for priserne på danske smågrise og slagtesvin.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce