Annonce
Trekantområdet

Nu er togbranden fuldt opklaret: De fire unge har erkendt bål på sæderne

De fire lokale unge, der over for politiet har erkendt den påsatte brand i seks togvogne i Fredericia mandag, er for de tres vedkommende sigtet i sagen. Den fjerde er en mindreårig dreng på 13. Foto: Peter Leth-Larsen

Fredericia: Branden i de seks togvogne i Fredericia mandag eftermiddag anser politiet nu for fuldt opklaret.

- Vi har fået de unges erkendelse af, at de både var på stedet, og at de tændte bålet. Vi mangler stadig nogle tekniske undersøgelser, men sagen er opklaret, og det er vi glade for af hensyn til trygheden hos befolkningen, siger vicepolitiinspektør Frede Nissen, leder af efterforskningen i patruljecenter Syd, til Fredericia Dagblad.

De fire unge, som over for politiet har erkendt at have været inde i de gamle udtjente MR-togsæt på rangerarealet ved Norgesgade og Holstensvej, er en dreng på 16 år, to piger på 15 og en dreng på 13.

De tre ældste er nu sigtet for forsætlig ildspåsættelse, mens den 13-årige ikke kan sigtes på grund af sin alder.

- Hvad sker der nu?

- Der vil være både et strafferetsligt efterspil og et økonomisk. Hvordan det kommer til at se ud, kan jeg ikke udtale mig om endnu, siger Frede Nissen.

De sociale myndigheder er desuden inde over, som det altid sker, når unge under 18 er i politiets søgelys.

Annonce

Er her fra området

Frede Nissen kan fortælle, at alle fire er "fra området", samt at de har været tilbageholdt af politiet mandag aften efter branden, som det tog 40 brandfolk ni timer at bekæmpe. Også den 13-årige.

Tilbageholdt er i den forbindelse ikke det samme som anholdt.

De fire blev afhørt, da de var på Kolding Sygehus til observation for lettere røgforgiftning. Efter afhøringerne blev drengene og pigerne overgivet til deres forældre.

Motiv ukendt

- Da vi ankom til stedet, traf vi én af dem inde i toget, og udenfor var der både vidner og andre til stede, fortæller Frede Nissen.

Han oplyser, at efterforskningen nu fortsætter.

- Har de unge sagt noget om, hvorfor de gjorde det?

- Det kan jeg ikke udtale mig om, siger Frede Nissen, men han glæder sig over den hurtige opklaring.

- Og man må sige, at de unge selv har ansvaret for det, siger Frede Nissen med henvisning til den video, som de unge lagde op på de sociale medier af branden.

Fredericia Dagblad har kontaktet en forælder til en af de unge, der har forbindelse til den omtalte video. Moderen oplyser, at hun ikke har lyst til at udtale sig om sagen og konsekvenserne af den.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dronningens jernnæve

Der er nærmest altid uro i det engelske kongehus, og den seneste tid har uroen haft den iltre prins Harry som omdrejningspunkt. Prins Harry er bror til prins William, der en dag bliver konge, og yngste søn af prins Charles og prinsesse Diana, og sammen med sin kone, den borgerligt og amerikansk fødte hertuginde Meghan, ønsker han at trække sig som såkaldt seniormedlem af kongefamilien. Det er blandt andet ønsket om mere privatliv, der har bragt det unge ægtepar på disse tanker. Den engelske dronning Elisabeth har reageret ved at efterkomme parrets ønske, men samtidig også frataget dem retten til at kalde sig "kongelige højheder", frataget dem retten til at modtage apanage ligesom de to skal tilbagebetale cirka 20 millioner kroner for den nylige renovering af deres residens Frogmore Cottage. Der er langt fra det engelske til det danske kongehus, men dronning Elisabeths beslutning virker klog. Selv om man som kongelig er født ind i en særlig skæbne, er der historisk flere eksempler på, at medlemmer af forskellige kongehuse har frasagt sig disse nedarvede privilegier. I England synes dronningens holdning klar: Hvis du ikke vil arbejde som kongelig, får du heller ikke løn som kongelig. Dette spørgsmål kommer vi uden tvivl også til at diskutere inden længe her i Danmark, idet der i kongehuset lige nu er usædvanligt mange børn. En del af disse vil formentlig heller ikke som voksne kunne fylde en tilværelse ud inden for kongehuset, og derfor vil den til den tid siddende regent i samråd med regering og Folketing skulle træffe beslutninger i samme boldgade som dronning Elisabeths. Et kongehus med nedarvede privilegier er egentlig som konstruktion en anakronisme, men da eksempelvis det danske kongehus nyder massiv folkelig opbakning, er det i praksis en ganske demokratisk indretning. Imidlertid hviler en del af populariteten utvivlsomt på en bred accept af forholdet mellem aflønning og indsats, og her er det klart, at medlemmer af kongehuset for at få apanage skal arbejde for pengene.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];