Annonce
Erhverv

Nu er tre ugers feriepenge klar til at blive udbetalt

Philip Davali/Ritzau Scanpix
Frem til 1. december kan man bestille tre ugers indefrosne feriepenge til udbetaling via borger.dk.

Allerede tirsdag kan man gå ind og bestille tre ugers indefrosne feriepenge. Det oplyser Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Et politisk flertal på Christiansborg blev tidligere på året enig om, at dele af de indefrosne midler kan frigives for at sætte gang i økonomien.

Pengene blev låst, da Danmark fik en ny ferielov, og skulle først udbetales, når danskerne gik på pension. Nu udbetales de før tid.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) håber, at folk vil bruge pengene lokalt og på at købe dansk.

- Det gør vi, fordi vi har et håb om, det kan være med til at holde hånden under en masse arbejdspladser, siger han til Ritzau.

Pengene vil blive udbetalt op til syv hverdage efter bestillingen og beskattes som almindelig indkomst. Man kan bestille pengene frem til 1. december.

Det drejer sig om op mod 60 milliarder kroner, som kan blive udbetalt til godt tre millioner danskere.

De er kun tre af de fem indefrosne ferieuger, som er til udbetales. De sidste to uger skal der forhandles om senere på efteråret.

Når det hele ikke udbetales nu, skyldes det, at alle virksomhederne endnu ikke har indberettet de ansatte optjente feriepenge, forklarer Hummelgaard.

Derfor har staten taget lån for at udbetale pengene, ligesom der kan være fejl i beløbene.

- Og så kan vi regulere i de sidste to uger, inden vi udbetaler dem, siger ministeren.

Spørgsmål: Men når det kun er et par hundrede kroner, og pengene lånes til lukrative renter, hvorfor så ikke udbetale det hele nu?

- Teknisk set vil det være en meget ressourcekrævende opgave at gå ind efterfølgende og - når man ikke ved, hvor meget den enkelte har opsparet - tilbageholde i lønindkomsten og inddrive pengene, siger Peter Hummelgaard.

Privatøkonom i Danske Bank Louise Aggerstrøm mener, at den model, der er lavet for udbetaling af pengene, er lettilgængelig.

Man skal betragte pengene som en del af sin pensionsopsparing og vurdere, om man har behovet for at få dem ud nu, eller om man kan vente, siger hun.

- For nogle kan der være god fornuft i at bruge pengene nu og for eksempel afdrage på dyr gæld med høje renter, siger hun.

Man kan anmode om udbetaling af de indefrosne feriepenge via hjemmesiden borger.dk, hvor man logger på med sit NemID.

Ved 10.30 tirsdag formiddag har tæt på 400.000 været i kø på Borger.dk for at bestille en udbetaling af feriepengene. Det giver ventetid på over en time.

/ritzau/

Sådan får du pengene udbetalt

* Frem til 1. december kan danskerne søge om at få udbetalt deres indefrosne feriepenge.

* Har man pengene til gode, kan det ses og bestilles via borger.dk, hvor man logger ind med NemID.

* Her vælger man ansættelsesforhold. Langt de fleste vil være lønmodtagere. Enkelte grupper vil dog skulle ansøge via en blanket.

* Herefter vil man kunne se, hvor meget man kan få udbetalt. Beløbet vil være før skat. Det vil blive trukket, når de udbetales.

* Nogle arbejdsgivere har dog indbetalt feriemidlerne til en feriekasse, så der allerede er betalt skat.

* Pengene svarer til 12,5 procent af ens ferieberettigede løn i perioden 1. september 2019 til 31. marts 2020.

* Derefter skal man bekræfte en Tro & Love-erklæring, på at de oplysninger, man har givet er korrekte, inden pengene kan bestilles, og man får en kvittering i sin e-Boks.

* Få dage modtager man et brev om, hvor mange penge der udbetales, og hvornår det sker.

* Der går op til syv hverdage, inden pengene tikker ind på ens NemKonto.

* Anmodes der ikke om at få pengene udbetalt, bliver de stående i LD Fonde. De udbetales automatisk ved folkepensionsalderen, eller hvis man forlader arbejdsmarkedet inden og her beder om dem.


* Feriepengene modregnes ikke i ens offentlige ydelser.

Her er link til nyheden fra Beskæftigelsesministeriet
Annonce
Erhverv For abonnenter

Flere hjemmekontorer gav omsætning på 1,3 mia. kroner hos  it-grossist i Kolding

Danmark

Søndagens coronatal: 591 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Annonce
Annonce
Annonce
Esbjerg

Købmand tvunget til lukning: Så inviterede han de lokale til gratis orgie

Kultur For abonnenter

Han ejer både nazi-julekugler og effekter fra KZ-lejre: Franks nyeste køb er et tysk fotoalbum fra besættelsen af Kolding

Sønderjyske Fodbold

Live: Kommer SønderjyskE tilbage på sporet mod FCK?

Esbjerg For abonnenter

Amerikanske ejere i gang med rettelak: Stort Esbjerg-firma får slettet sit historiske efternavn

Billund

Efter et kræftforløb lytter behandler mere til sin egen krop: - Vi behandlere giver vores klienter en masse gode råd, men vi glemmer at passe på os selv.

Sydjylland For abonnenter

54-årige Per fik aldrig nok af fest og selskab: Han døde alene - lige så hurtigt, som hvis man slukker for en stikkontakt

Erhverv

Hvad er værst - laks eller ost? Vi behøver hjælp til at handle klimavenligt

Sydjylland

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Esbjerg

Heldets kiosk slår til igen: Er du ny Lotto-millionær?

Kultur For abonnenter

- Min fars sygdom har lært mig at være til stede med det besværlige i stedet for at flygte

Erhverv For abonnenter

Børnene fik mor og far lokket med til Tønder: Nu åbner Pia en lingeri-butik i Østergade

Kultur For abonnenter

Anbefaling: Fem krimier til uhyggelig efterårs-læsning

Kolding

Kolding tjener penge på stofmisbrugere: De kommer fra andre kommuner for at få bugt med deres misbrug

Annonce