Annonce
Tarm

Nu er vi i top tre: Ringkøbing-Skjern får bronze i erhvervsvenlighed

KP Komponenter i Spjald har haft to af deres medarbejdere på et robotkursus og bruger det i deres arbejde på virksomheden.På foto Lone Eriksen. Foto: Jørgen Kirk
Ringkøbing-Skjern kommune avancerer endnu engang på prestigiøs liste - nu er vi nummer tre på Dansk Industris rangliste over erhvervsvenlige kommuner.

RINGKØBING-SKJERN: Mon ikke, de finder champagnen frem i byrådet, næste gang det mødes?

I alt fald har politikerne god grund til at glæde sige: Takket være benhårdt, målrettet arbejde rykker kommunen nu op som nummer tre på Dansk Industris rangliste over de mest erhvervsvenlige kommuner i landet, kun overgået af de "sædvanlige mistænkte", Ikast-Brande på førstepladsen og Herning på andenpladsen.

Kommunen fortsætter dermed de seneste års flotte fremgang, og lander i år på podiet med en bronzeplacering; sidste år var vi nummer fem og i 2017 nummer 23. Det er den højeste placering, kommunen har opnået i de 10 år, undersøgelsen er lavet. Siden 2012 er Ringkøbing-Skjern steget støt fra en 62.-plads.

- Det er en imponerende kraftpræstation af alle i Ringkøbing-Skjern Kommune. De satte sig et mål for to år siden om at komme i top fem, og sidste år om at komme i top tre. De har arbejdet hårdt på at nå det, og viser igen i år, at de har fundet formlen, lyder vurderingen fra Claus Arberg, formand for DI Midt Vest.

- Det sender et tydeligt signal også til landets øvrige kommuner om, at det giver pote at arbejde med sine rammer for erhvervslivet, understreger han.

Annonce

Stolt borgmester

Borgmester Hans Østergaard (V) er selvfølgelig både stolt over og tilfreds med den flotte placering.

- Vi har da været meget opmærksomme på undersøgelsen denne gang; vi rykkede jo fra 23. til 5.-pladsen, og havde tænkt, at så faldt vi måske et par pladser ned igen. Vi er rigtige tilfredse med og stolte over, at vi er rykket den rigtige vej igen, sige borgmesteren.

Han peger på, at virksomhederne er meget tilfredse med den sagsbehandling, de får og den dialog, de har med kommunen, og det er områder, der vedblivende vil være fokus på.

På ét punkt ser det dog knap så godt ud: Det kan kun blive til en 76.-plads, når det gælder infrastruktur og transport.

- Det er en udfordring, der skal løses; vi håber, at det lykkes at få etableret to plus envejen. Når vi mødes med transportministeren og erhvervsministeren den 7. oktober, vil vi selvfølgelig have denne undersøgelse med; den viser endnu engang, hvor vigtige ordentlige trafikforbindelser er for vore virksomheder, siger borgmesteren.

"Glad og stolt"

Også formanden for erhvervs- og vækstudvalget, Søren Elbæk (S), fryder sig over topplaceringen, der efter hans mening har stor brandingværdi.

- Jeg er både stolt over og glad for, at Ringkøbing-Skjern Kommune nu profiterer af det målrettede arbejde vi har lavet gennem de sidste to år, siger han.

- Dette her handler om en politisk målsætning. Men det handler først og fremmest om hvordan hver enkelt medarbejder i vores kommune behandler en henvendelse, fortsætter han.

- I den forbindelse tror jeg, man ikke skal undervurdere detaljerne. Hvordan er det vores medarbejdere møder erhvervslivet og borgernes ønsker? Det handler ikke nødvendigvis om at få ret. Det handler om at man bliver mødt med empati og forståelse. Denne undersøgelse viser, at vi på dette område er de bedste i Danmark. Intet mindre. Det gør mig først og fremmest stolt på medarbejdernes vegne.

- I undersøgelsen er infrastruktur vores ubetingede svage punkt. Vi glæder os til de kommende forhandlinger om også at blive bedre på dette område, tilføjer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce