Annonce
Aabenraa

Nu får alle elever mulighed for at lege med robotter

Da forløbet "Den Gode Skole" blev evalueret i Grænsehallerne i foråret, stod Mirjam Veggerby fra 8.a. på Stubbæk Skole klar til at forklare, hvordan små Lego-robotter virkede. Nu får elever på alle kommunens folkeskoler mulighed for at lege med robotter i forskellige afskygninger. Arkivfoto: Claus Thorsted

Folkeskolerne kan komme i gang med at opgradere deres netværk, så det står mål med visionerne om at gøre undervisningen mere digital. Fjordskolen-byggeri yderligere forsinket. Vi slår ned på fem punkter fra børne- og uddannelsesudvalget sidste møde i år.

Aabenraa: Børne- og uddannelsesudvalget i Aabenraa Kommune holdt tirsdag årets sidste møde, og her kunne det konstateres, at færdiggørelsen af den nye specialskole, Fjordskolen i Kruså, trækker ud.

Til gengæld var der godt nyt på andre områder. Skolerne kan komme i gang med at opgradere deres netværk, der var 200.000 kroner til legeplads i Løjt, og kommunens folkeskoler formår at holde på eleverne.

Annonce

1) Skolebyggeri trækker ud

Terapibassinet skulle have været færdigt allerede i august. Selve skolen omkring efterårsferien. Men det trækker ud med, at kommunens nye specialskole i Kruså bliver færdig. Ommen & Møller, der har bygget Fjordskolens nye terapibassin, fandt nogle fejl i den sidste gennemgang, som er ved at blive udbedret.

På skolen, hvor det er en blanding af renovering og nybyggeri, er det nybyggeriet til afdeling B for de multihandicappede børn, der endnu ikke er færdigt som planlagt.

Formanden for børne- og uddannelsesudvalget, Kirsten Nørgaard Christensen (V), forventer, at skolen vil være klar i begyndelsen af 2019, men det er ikke noget, der haster, fordi eleverne først flyttes fra Aabenraa til Kruså til sommerferien.

Derfor er der heller ingen bøder til bygherren, som der ellers normalt er, når afleveringsfrister bliver overskredet.

2) Netværk opgraderes

Aabenraa Byråd satte i budgetaftalen sidste år 15,1 millioner kroner af til it og digitalisering på kommunens 18 folkeskoler. Efter ansøgning fra forvaltningen for skole- og undervisning bliver der nu frigivet 1,6 millioner kroner af de penge til at opgradere netværkerne rundt på skolerne.

Der er lige nu stor forskel på, hvor meget kapacitet der er på de forskellige skoler, så bevillingen skal sikre, at der alle steder er så meget båndbredde, at eleverne kan benytte de digitale undervisningsprogrammer, de skal bruge.

Derudover er der frigivet 200.000 kroner til indkøb af udstyr så som droner og små robotter, som de enkelte skoler vil kunne låne til et undervisningsforløb.

3) Kurdere fik nej

Kurdisk Forening i Aabenraa havde bedt om et møde med børne- og uddannelsesudvalget for at høre, om der var mulighed for at oprette hold med modersmålundervisning.

- Det kan vi ikke i henhold til lovgivningen, forklarer formand Kirsten Nørgård Christensen med henvisning til forvaltningens sagsfremstilling, hvor der står, at "lovgivingen giver ikke hjemmel til at tilbyde modersmålundervisning til elever, der er statsborgere uden for EU/EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde)".

Foreningen kom dog ikke til at gå helt forgæves.

- Vi har valgt at sende foreningen videre til byrådets integrationsudvalg, da det måske kan være behjælpelige på andre måder. For eksempel med at stille lokaler til rådighed, siger Kirsten Nørgård Christensen.

4) Folkeskoler er populære

Skoleforvaltningen har været ved at lave sin årlige opgørelse over, hvor kommunens skoleelever går i skole. Om de vælger den lokale folkeskole, en folkeskole i et andet skoledistrikt eller privatskole.

- Tallene overrasker os faktisk lidt, for selv om vi har mange privatskoler, fordi vi har tyske skoler, så ligger vi på landsgennemsnittet på 16 procent, oplyser Kirsten Nørgård Christensen (V), formand for børne- og uddannelsesudvalget.

Af tallene ses det, at en del af de skoledistrikter, hvor den lokale skole kun går til og med 6. årgang, vælger flere elever at søge væk før tid. I skoledistrikt Bolderslev går 32 procent af eleverne på en anden folkeskole end Bolderslev Skole, for Genner Skole er procentdelen 24.

5) Penge til legeplads

Det er efterhånden en evighed, siden Aabenraa Byråd besluttede sig for at nedlægge alle selvejende fritidshjem og klubber i kommunen. Overenskomsten med alle institutionerne blev derfor sagt op. I en enkelt, Fritidshjemmet Regnbuen i Løjt, var der en mindre formue efter salget af bygninger på Løjt Skolegade 27 til Aabenraa Kommune.

Det er nu afgjort, hvad de penge skal bruges til. 200.000 kroner købes der legeredskaber for, som doneres til Løjt Kirkeby Skole, mens resten - omkring 400.000 kroner - overføres til genopbygningen af FDDB's feriekoloni, Naldtanglejren.

Annonce
Forsiden netop nu
Tønder

Over 100 får måtte reddes fra vandmasser på mark

Kommentar For abonnenter

Kommentar: Gammelt menighedsråd misbrugte omverdenens tillid

Da det tidligere menighedsråd i Holbøl Sogn valgte at træde tilbage i samlet flok i august 2018, skete det nærmest i total tavshed. Ingen i menighedsrådet ville sige noget som helst til ret mange - ud over at de havde krævet den tidligere præst i sognet Kristian Ditlev Jensen fyret. Det lykkedes ikke, hvorefter de besluttede, at så kunne det også være lige meget. Farvel, men ingen tak og altså helt uden nogen form for forklaring. Det har jeg kritiseret i tidligere kommentarer, og kritikken har på ingen måde siden vist sig uberettiget. Tværtimod. SOM VI PÅ JV.DK og i JydskeVestkysten i dag søndag kan dokumentere, har det tidligere menighedsråd ageret, hvad man måske lidt groft kan betegne som små konger i landsbyen. Den tidligere formand Per Ihle har tilsyneladende haft en pæn økonomisk gevinst ud af formandstjansen. Ihle er malermester, og hvilket firma skulle klare maleropgaverne for menighedsrådet? Ja, det kom Ihles eget så til at gøre. Venner ordnede og klarede tingene med vennerne, og om alt gik redeligt og ordentligt til, spillede tilsyneladende ikke den store rolle for det tidligere menighedsråd i Holbøl. IHLE LAVEDE SÅLEDES malerarbejde for 360.000 kroner for sognet i en periode over seks år fra 2012. Uden at der blev indhentet tilbud, som man skal ifølge provstiets retningslinjer, når der er tale om beløb på mere end 50.000 kroner, og uden at menighedsrådet tilsyneladende bekymrede sig om, hvorvidt Ihle kunne være inhabil, når beslutningerne om køb af malerarbejde skulle træffes. I hvert fald fremgår det ikke nogen steder, om Ihle trådte ud af mødelokalet, når menighedsrådet skulle beslutte, hvilket malerfirma man skulle vælge. Meget mere Korsbæk kan det næsten ikke blive. OM DER ER NOGEN som helst sammenhæng mellem det tidligere menighedsråds ønske om at komme af med den forhenværende sognepræst og så menighedsrådets manglende overholdelse af udbudsreglerne, ved vi ikke. Måske er det også lidt ufint i kanten at bringe de to i udgangspunktet vidt forskellige sager ind i en sammenhæng, men spørgsmålene ligger lige for: Hvorfor ønskede det forhenværende menighedsråd med malermester Ihle i spidsen at få daværende sognepræst Kristian Ditlev Jensen fyret? Og hvorfor ville ingen i det gamle menighedsråds svare på spørgsmålet? Havde Kristian Ditlev Jensen påtalt og kritiseret menighedsrådets måde at gøre tingene på? Som skrevet: Vi ved det ikke. SELVFØLGELIG VALGTE både biskop Marianne Christiansen og provst Kirsten Sønderby at afvise kravet. Sidstnævnte erkender i dag, at hun skulle have været opmærksom på, hvordan det tidligere menighedsråd agerede. Sandt nok. Det burde hun. Nok. Men kan man fortænke Kirsten Sønderby i, at det ikke skete? Måske. Blot ikke ud fra en rent menneskelig betragtning. For hun stolede på sit menighedsråd. Hun havde tillid til det, tillid til, at rådet fulgte reglerne og i øvrigt opførte sig, som man skulle. Desværre handlede det ikke med ordentlighed. AT VÆRE FORMAND for et menighedsråd eller bare at sidde i et er et tillidshverv. De blev valgt af andre, fordi disse andre stolede på dem. De tidligere menighedsrådsmedlemmer levede igennem flere år ikke op til den tillid, og af den grund er deres svigt større, end at Per Ihle scorede nogle opgaver, han og firmaet måske ikke skulle have haft. Det er reelt det mest ærgerlige og triste i denne sag. GOD SØNDAG

Annonce