Annonce
Varde

Nu føler Niels sig lidt kongelig

Et tilfældigt besøg i Kunsthal vARTe udviklede sig for Niels Gravesen. Han blev portrætteret af den ene af månedens kunstnere.

Varde: - Jeg føler mig lidt kongelig, nu hvor jeg er blevet portrætteret, siger Niels Gravesen.

I Varde er han kendt som manden med kameraet, men selvom han aldrig går ud ad døren uden kamera, har han næsten ingen billeder af sig selv. Nu har han et portræt malet i akvarel, som skal hænge i stuen.

- Jeg tager billeder af alt muligt andet. Jeg tog nogle billeder af mig selv for ti år siden, men det var, fordi jeg havde fået den store hjerteoperation og havde fået skåret brystkassen op og syet sammen med ståltråd. Det ville jeg forevige, siger han.

Annonce

Kunsthal vARTe i juli

Åbent onsdag til fredag fra klokken 13 til 17, lørdag og søndag fra 10 til 15, og i øvrigt når kunstnerne er der, eller efter aftale.Julis udstilling er med Kirsten Skov Bjerre og Rune Rotevatn.

Parret bor i dag i Højer. Hun arbejder især i installationer og video, men også i billedkunst.

Han arbejder i akvareller, blæktegninger og kaligrafi.

Begge optræder også, og han synger og fremfører digte af sin svenske mormor, Anna Lisa Jørstad, blandt andre.

Hvis gæsterne ønsker det, synger han gerne svenske viser, mens der er galleribesøg.

Kunsthal vARTe ejes og drives af Poul Erik Bech.

Niels Gravesens billeder kan ses på hans hjemmeside: http://www.freewebsite-service.com/ngvhjemmeside/forside.php

Kirsten Skov Bjerre med en installation i papir. Foto: Yvonn Tittel

Kunstnerliv

Niels Gravesen er 85 år. Samme alder som Rune Rotevatns far ville have haft, hvis han fortsat levede. Det gør ingen af kunstnerens forældre, som begge var anerkendte kunstnere i Norge. Siv Jørstad og Inge Rotevatn.

- Men jeg er så glad for, at jeg har mødt Kirsten, og at jeg selv er debuteret som kunstner, for nu lever vi et kunstnerliv, lige som mine forældre gjorde, siger han.

Rune Rotevatn har lavet alverden i sit liv. Nu laver han kunst og er kirkesanger i Højer, hvor parret har slået sig ned, og i Magleby ved Korsør, fordi han ikke kan slippe jobbet.

- Så jeg kører 240 kilometer hver vej, for at synge i kirken søndag klokken 09, siger han og griner.

Kirsten Skov Bjerre er akademiuddannet kunstner. Hun er 29 år, og dermed 20 år yngre end sin kæreste. De mødtes, da hun tog sin master i fine arts i Trondheim, og han var inviteret med til et arrangement.

- Det var meget tilfældigt, siger hun.

Signe Hviid venter spændt på sin kaligrafi. Foto: Yvonn Tittel

Naturen med børneøjne

Kirsten Skov Bjerre arbejder med video og installationer, hun tegner og maler, begge optræder, og han synger.

- Den video, jeg har med her, er naturoptagelser meget tæt på. Fisk, papegøjer og planter. Når filmen bliver vist i stort format, er det ligesom at se det hele i et barns perspektiv, siger hun.

Meget apropos. For denne dag vrimler Kunsthal vARTe med børn. Det er årets sommerskole i billedkunst, som er forbi. Ni piger og en enkelt dreng i alderen otte til 12 år er på besøg sammen med deres lærer, Per Ottesen.

- Der er ikke andet at lave, og det er sjovt at lave kunst, siger Signe Hviid på 10 år.

Bertil Palmelund Gunnersen på otte er den enlige dreng i klassen. Lige det med at være eneste dreng, synes han ikke er sjovt. Men han elsker at tegne.

Bertil Palmelund Gunnersen tænker over, hvad kunstneren skal skrive for ham i flot skrift. Foto: Yvonn Tittel

Niels sletter igen

Niels Gravesen er også en slags kunstner. Ikke sådan at han maler og tegner. Men han tager en million billeder med sit fotografiapparat, og så udvikler han særlige evighedsure og også en slags evighedskalender.

Gemmer du alle dine billeder?

- Nej, jeg har måske 400-500 på min hjemmeside. Resten sletter jeg igen. Det er nok mest det at tage billederne, der interesserer mig, siger han.

Cecilia Rasmussen har fået skrevet: "jeg elsker jer af hele mit hjerte". Det skal forældrene have. Foto: Yvonn Tittel
Kirsten har lavet ophængssystem med klemmer. Foto: Yvonn Tittel
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Erhverv

Erhvervsforening efterlyser svar om havnens fremtid: Usikkerhed er gift for virksomheder og investorer

Annonce