Annonce
Danmark

Nu forlader englænderne Churchills ide - unionen

Jørgen Kraglund

Det kaos, vi er vidne til i Storbritannien for tiden, er lidt af et paradoks, idet det rent faktisk var en brite, der oprindelig var idemand til dannelsen af det, der i dag er den europæiske union, EU. Vi skal tilbage til af Anden Verdenskrigs slutning i 1945. Sejrherren, den engelske toppolitiker, som hele to gange var premierminister, Winston Churchill, havde været involveret i både Første og Anden Verdenskrig. Så på baggrund af de altødelæggende og særdeles tragiske begivenheder foreslog han i en tale ved et møde 1946 i byen Fulton i den amerikanske delstat Missouri,at de vestlige demokratier burde danne et fælles værn mod Stalins Sovjetunionen. Det blev til, at han samme år i Zürich foreslog at danne Europas Forenede Stater.

Den ide var nok lidt for vidtløftig; men ved en kongres i Haag fra 7. maj 1948 med omkring 800 deltagere fra de vesteuropæiske lande og observatører fra USA og Canada fremlagde Churchill, som var ærespræsident, ideen om at danne et europaråd. Blandt mødedeltagerne var desuden en vigtig person, nemlig Konrad Adenauer, som året efter blev Vesttysklands forbundskansler. Et af mødets resultater var, at man 5. maj 1949 kunne oprette Europarådet, hvor Churchill selv deltog ved første møde. At han var ivrig europæer, kan man desuden se af, at han i 1955 under en konference i Messina på Sicilien fortsat arbejdede for et tættere europæisk samarbejde. Ved konferencen mødtes Churchill med udenrigsministrene fra lande, der var medlemmer af kul- og stålunionen, Nederlandene, Italien, Luxembourg, Frankrig, Tyskland og Belgien. Det møde førte til stiftelsen af Rom-traktaten to år senere.

Næste vigtige etape for europæisk samarbejde blev dannelsen af EF. (Europæiske Fællesskaber). Det var først de seks lande, som havde underskrevet Rom-traktaten; men i 1971 accepterede de samarbejdende medlemslande, at man godt kunne leve med en udvidelse, så både Storbritannien, Irland, Norge og Danmark kunne foretage folkeafstemninger om optagelse. Alle fire gennemførte en sådan; men kun i Norge var der ikke et flertal for at deltage i EF. Det var imidlertid med et meget snævert "nej". Danmark, Storbritannien og Irland blev derfor medlemmer i 1973. Endnu en traktat blev senere indgået. Denne gang i Maastricht (Nederlandene) og den trådte i kraft 1993. Nu fik sammenslutningen imidlertid nyt navn, nemlig EU (Den Europæiske Union) Det store skridt for europæisk samarbejde oplevede Winston Churchill desværre ikke. Han døde nemlig i 1965, 91 år gammel.

Mange danskere fik gennem hele Anden Verdenskrig særlig støtte til modstandskampen mod den tyske besættelsesmagt af den briterne, og danske u-censurerede nyheder kunne daglig høres i radioen, "BBC sender til Danmark". Så den engelske premiereminister, Winston Churchill, var naturligvis populær herhjemme. Det fik han også at mærke, da han fem år efter krigens afslutning, den 9. oktober 1950, besøgte København. Han blev kørt gennem byen i triumftog, hyldet på Rådhuspladsen og modtaget på Rådhuset af bl.a. mange medlemmer af Danmarks Frihedsråd. Churchill fik ligeledes tildelt Sonningprisen, der gives som belønning for en særlig indsats indenfor europæisk kultur. Senere fik han landets fornemste og ældste ridderorden, Elefantordnen, af kong Frederik 9. på et besøg på Fredensborg Slot. Churchill oplevede som bekendt ikke EU; men et af hans mange citater kunne godt benyttes i dag ved de hændelser, Storbritannien gennemlever for tiden: "Et politisk kompromis er kunsten, at dele en kage på en måde, at enhver tror, at han har fået det største stykke".

Annonce
Illustration: Gert Ejton
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Kommentar: Ku' vi andre ikke få sådan en p-billet?

De er slet ikke dumme, politikerne i byrådet. Når de holder møder, trækker tingene af og til i langdrag. Og pludselig bliver de nødt til at afbryde deres møder, fordi de skal til at stille p-skive i deres biler. De føler sig simpelthen generede både af at skulle rende og stille skiverne og så det, at det ofte kniber med overhovedet at finde ledige pladser i området tæt ved rådhuset. JydskeVestkysten fortalte historien i mandags, og mon ikke rigtig mange læsere kunne genkende den irritation, der blusser op i én, når man skal afbryde det, man er midt i, for at stille på den forbandede p-skive? For slet ikke at tale om det der med at tøffe rundt i sin bil for kun at opleve kantstenen tapetseret med parkerede biler, så man slet ikke kan finde en plads, med mindre man er klar på en halv Hærvejsmarch? Men historien bød så også - vi kalder overordnet genren for konstruktiv journalistik - på den helt rigtige løsning og viste vores byrådspolitikere som handlekraftige og løsningsorienterede mennesker. De har nemlig løst hele miseren på en måde, som byder til inspiration for kommunens øvrige borgere. I erkendelse af, at det simpelthen ikke dur det der med at skulle spæne frem og tilbage for at stille p-skiver - man bliver jo afbrudt hver anden time - har politikerne udstyret sig selv med en p-tilladelse til at holde på pladsen foran rådhuset. De fleste i hvert fald. 10 af byrådets 31 medlemmer må i forvejen holde i rådhusets egen p-kælder, og Hans Erik Møller fra Socialdemokratiet springer over, da han kan på grund af en øjensygdom dårligt se noget, så han kører ikke bil. Men resten har altså fået løst deres problem, og spørgsmålet er, om ikke man bare skulle udvide ordningen? Til at begynde med er der på rådhuset mange hundrede ansatte, der hver morgen indleder arbejdsdagen med øvelsen overhovedet at finde en plads i en stadig større periferi omkring rådhuset. Stik dem sådan et p-kort. Så er der alle os andre, som jo også af og til slås lidt med det parkering, ku' vi ikke også få sådan et p-kort? Som byrådspolitikerne selv har erkendt, er det altså forstyrrende at skulle forlade sit arbejde hver anden time for at stille p-skiven, ligesom der jo også om morgenen kan være rift om de pladser, der nu engang er til rådighed, men det ville hjælpe lidt på vores trængsler med sådan en tingest i forruden. Nogle af politikerne, som Socialdemokraternes gruppeformand Søren Heide Lambertsen, synes, at disse p-tilladelser lugter lidt af særligt privilegium - ja, hvor får han det fra? Det er ikke en "idé, der er groet i min have", siger han, der som medlem af økonomiudvalget i øvrigt er sikret en af de forjættede p-pladser i kælderen under rådhuset. Nej, det kan godt være, at idéen ikke er groet i socialdemokratiets rosenhave, men resten af partiets gruppe går nu lidt mere praktisk til værks og har ikke så fine fornemmelser, for de synes altså, det er irriterende med det løberi: Det blev derfor et stort ja-tak til de særlige politiker-tilladelser fra socialdemokraterne. Selv Enhedslistens Sara Nørris, der jo som partimedlem per definition elsker kollektiv trafik og ser privatbilismen som det næstondeste efter Djengis Khan, har strakt hånden frem, fordi hun af og til også bliver nødt til at hive bilen ud af garagen for at kunne nå alle sine gøremål: "Der er nogle, der bor så langt væk fra rådhuset, at det bliver besværligt for dem med offentlig transport, når de også skal passe deres almindelige arbejde før eller efter et udvalgsmøde", som hun siger. God søndag.

Annonce