Annonce
Nordtyskland

Nu hærger smitten blandt børn og yngre voksne

Modelfoto: Colourbox.

FLENSBORG: Da coronavirussen slap ind på plehjemmene i Flensborg, blev rigtig mange syge, og der var talrige dødsfald. Men nu er smitten blandt seniorerne under kontrol. For øjeblikket er først og fremmest yngre voksne berørt. Men også børn bliver smittet.

Hermed følger udviklingen i Flensborg den trend, der er konstateret i hele Tyskland af Robert Koch Instituttet, der er Tysklands nationale centrum for registrering og forebyggelse af smitsomme sygdomme.

Mellem den 16. og den 22. april har instituttet registreret fem nye smittede i aldersgruppen mellem nul og fire år i Flensborg. I samme tidsrum er otte børn mellem fem og 14 år blevet inficeret. Det skriver Flensburger Tageblatt.

Annonce

Ifølge folkeregistreret bor der 12.389 børn op til 15 år i Flensborg Kommune. Hermed har der på en uge frem til den 22. april været 105 nye, smittede børn per 100.000 indbyggere på syv døgn. Smittetrykket var dermed dobbelt så højt som i den samlede befolkning i perioden.

På grund af det samlet set lave antal berørte, skal tallet dog tages med et vist forbehold.

I aldersgruppen mellem 15 og 59 år blev 52 indbyggere i Flensborg testet positive.

Tallene viser også, at vaccinen i høste grad virker. Ikke en eneste over 80 år er blandt de nye tilfælde. Kun to personer mellem 60 og 79 år har fået corona. Borgere over 60 år har i vidt omfang fået mindst et prik, mens seniorerne over 80 år stort set er beskyttet fuldt ud.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce