Annonce
Esbjerg

Nu har hun givet livstegn: Julie forlod institution i nedtrykt tilstand med lyserød kuffert

Den 14-årige pige er gået fra en institution i nedtrykt tilstand. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi

Ribe: 14-årige Julie Maria Funk Christensen blev mandag eftermiddag efterlyst af Syd- og Sønderjyllands Politi. Hun blev efterlyst, fordi hun var gået i nedtrykt sindstilstand fra en institution på Mosevej i Ribe på et tidspunkt mellem klokken 11 og 12 samme dag.

Nu har pigen imidlertid givet lyd fra sig.

- Den savnede Julie Marie Funk Christensen på 14 år, som vi efterlyste i går, har skrevet en besked til en bekendt, at hun har det godt. Men vi ønsker stadig kontakt til hende, for at få det verificeret, skriver vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, på Twitter.

Sammen med efterlysningen udsendte Syd- og Sønderjyllands Politi i går en beskrivelse af den forsvundne pige.

Julie Maria Funk Christensen beskrives som en pige med langt brunt hår, spinkel af bygning og mellem 165 og 170 centimeter høj. Hun havde medbragt sig en lyserød kuffert.

Sidst på dagen mandag forlød det, at hun var blevet set ved stationen i Ribe omkring klokken 14.15. Derfra kunne hun tage toget med retning mod både Esbjerg og Tønder.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

24-årig blev taget for narkokørsel

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Kolding For abonnenter

Kolding kæmpede mod vandmasserne: Her er forklaringen på oversvømmelserne

Annonce