Annonce
112

Nu igen: GPS’er for en værdi af en halv million stjålet

Så er den igen gal. Maskinstation har haft besøg af indbrudstyve, der er stukket af med gps'ere til en værdi af omkring en halv million kroner. Arkivfoto.
Politi forventer ny bølge af GPS-tyverier kan være på vej efter indbrud nær Tarm

TARM: En rumænsk tyvebande, der især stjal landbrugets dyre GPS’er, blev i august anholdt nær Viborg. Politiet har tiltalt banden for 20 tyverier på Viborg-egnen, men har en mistanke om, at de også stod bag en stribe af indbrud i begyndelsen af 2019 i Ringkøbing-Skjern.

Med anholdelserne har der i en periode været ro hos maskinstationer og landmænd, men i løbet af de seneste dage har der været endnu et tyveri af det værdifulde udstyr, som sidder i landbrugskøretøjerne.

Denne gang er det gået ud over en maskinstation nær Lønborg, hvor tyvene har stjålet ikke færre en fem GPS’er med tilhørende skærme. Det stjålne har en værdi af ikke mindre end 500.000 kroner.

Annonce

Alarm og DNA-mærkning

Ifølge politikommissær Poul Fink fra den mobile tyverigruppe ved Midt- og Vestjyllands Politi tyder det på, at en ny gruppe kan være kommet til landet.

- Vi har ikke fået andre anmeldelser i denne omgang, men det tyder på, at en ny bølge af tyverier kan være på vej, fortæller Poul Fink.

Politiet har tidligere opfordret landmænd og maskinstationer til at bruge overvågning og installere alarmer på både bygninger og udstyr. Desuden anbefaler man at DNA-mærke udstyret, så politiet med det samme kan spore fundne tyvekoster til rette ejer. Det sikrer, at man får sit dyre udstyr retur, hvis det bliver fundet, ligesom det sikrer beviser i forhold til at få tyvene retsforfulgt.

GPS-tyvene, der blev anholdt nær Viborg, skal for retten 13. november.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Når de yngste skoleelever må vente urimeligt længe på bussen

Det skulle være så godt alt sammen, da den tidligere regering tilbage i begyndelsen af året foretog en justering på folkeskoleområdet sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre. Justeringen handlede blandt andet om at gøre skoledagen kortere for eleverne i indskolingen – altså på klassetrinene 0. – 3.-klasse. Med aftalen blev partierne på Borgen enige om at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne, der er i alderen fra seks til ni år. Med den kortere skoleuge blev der skabt mere frihed og også større faglighed. Lød det fra politikerne. For nogle elever rundt på en del af Vejen Kommunes folkeskoler er det dog så som så med de gode intentioner. I hvert fald halter det noget, når det gælder friheden, som vi beskriver på forsiden af denne sektion. Virkeligheden på mange skoler er blevet en helt anden. For det kan godt være, at flere af skoledagene er blevet kortere. Men det er i hvert fald ikke ensbetydende med, at eleverne så også kan nyde friheden – slet ikke hjemme. Et sted mellem 40 og 70 skoleelever rundt i kommunen kan nemlig slet ikke komme hjem, når det ringer ud ved 13.15-tiden. De må i stedet vente helt op til en time på, at bussen ruller op foran deres skole. Og med en vis transporttid er nogle af eleverne klar til at stille skoletasken hjemme i privaten lidt før klokken 15 – altså en time og tre kvarter senere. - Det synes jeg ikke, at vi kan være bekendt. Jeg mener, at busafgangene bør tilpasses skolens ringetider, lød det fra det socialdemokratiske byrådsmedlem, Elin Winther, på byrådsmødet tidligere på ugen. Og S-politikeren har en pointe. Rigtig mange politikere fik via de nyinstallerede mikrofoner i den nye byrådssal tildelt ordet. Og selv om der var forståelse for problematikken med ventetiden, så besluttede et stort flertal, at der ikke bliver ændret på forholdene. Dels fordi det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at ændre på bustiderne, og dels fordi det vil koste Vejen Kommune omkring 900.000 kroner årligt at tilpasse busserne de ringetider, som der er på de pågældende skoler. Flertallet har talt. Og sådan er demokratiets spilleregler. Men det rokker ikke ved, at Udvalget for skoler og børn med rimelighed godt kan kigge på problematikken engang til. Altså en ommer. Er der da virkelig ingen mulighed for at foretage et eller andet indgreb, der kan løse op for den urimelighed, som disse skoleelever oplever? Indrømmet; Nu er det ikke sådan, at de oplagte svar bare blæser i vinden. Men ventetiden synes altså at være for lang for disse seks til niårige. Intentionerne i justeringerne på folkeskoleområdet var i hvert fald en ganske anden. GOD 3. SØNDAG i advent

Annonce